lørdag den 29. april 2017

Reaktionsmønster af Annemette Kure Andersen

5/6 stjerner    Bogen kan købes her
Sideantal: 56   Forlag:Artur(af Turbine forlag) 


Selvom der ikke er mange ord på siderne i Annemette Kure Andersens nye digtsamling er den langtfra hurtig læst. Jeg tog mig selv i at dvale ved hvert digt i adskillige minutter, da der både skulle undres, føles og genlæses inden jeg kunne komme videre med næste digt. Sætningerne og strukturen i digtene var udfordrende, spændende og anderledes. De indeholdt af det jeg sætter højest ved lyrikkens verden, nemlig dens evne til at sætte refleksioner og tankestrøm i gang hos læseren. At få lov at opleve en ny sammensætning af ord kan være med til at sætte ens virkelighedsopfattelse på hovedet en kort stund og åbne op for ens sanser.  Noget jeg i sandhed oplevede i denne digtsamling.

"Hun stempler alle sine ord med samme farve

Som titlen antyder det er et af digtsamlingens temaer menneskelige reaktionsmønster, men det er ikke den eneste form for mønstre i digtsamlingerne. Ordenes grafiske opsætning danner i sig selv små visuelle mønstre. Denne opsætning skaber opbrud og pauser i linjen, som nedsætter læsetempoet og giver læseren et rum for refleksion. Digtsamlingen har en maritim metaforik, hvor hav, strand og både er hyppigt brugte motiver. For mig kredsede digtsamlingen om tid, flygtighed og forandring, men paradoksalt nok også det at være fanget et sted man ikke føler man bør være.

"Verden kaster anker i hendes øjne


Bonus: Reaktionsmønster er den første digtsamling i forlaget Turbines nye Artur-serie. Den næste digtsamling i rækken er "Hvis du møder en ensomhed" af Lone Munksgaard.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar