mandag den 15. maj 2017

Sluk af Imran Rashid

“Når vi i dag kigger tilbage, vil det ikke være en underdrivelse at konstatere, at der var et liv før smartphonen og et markant ændret liv efter dens udbredelse.”
2/6 stjerner   Sideantal: 256
Undertitel: Kunsten at overleve i en digital verden
   Forlag: Lindhardt&Ringhof     Bogen kan købes her

Jeg har det lidt svært med hvordan jeg skal gribe anmeldelsen af Imran Rashids bog "Sluk" ad fordi jeg føler at bogen på ingen måde lever op til mine forventninger jeg havde fået ud fra forlaget beskrivelser. Hverken i forhold til form eller indhold.  Starter vi med formen, så havde jeg forventet en anden og mere rolig opbygning. Imran Rashid berører ofte flygtig et emne, som han så igen flygtig tager op senere i bogen. På en måde føles det som at ens opmærksomhed som læser hele tiden tvinges til at hoppe rundt og aldrig rigtig kommer i dybden. Dette underbygges af at de forskellige afsnit er enormt korte. En opbygning som i mine øjne minder meget oplevelse med at surfe rundt på nettet, hvor man lige finder diverse spændende afstikker undervejs. Ret ironisk, taget bogens emne i betragtning.

Vores liv er i dag blevet så intense, komplekse og informationsfyldte, at vi alt for ofte og nærmest dagligt mister overblikket over, hvorfor vi gør, som vi gør

Rent indholdsmæssigt blev jeg ikke præsenteret for meget nyt. Her skal det dog bemærkes at det ikke flertallet af folk der ligesom mig har brugt tid på fx at læse "Mærk Verden" af Tor Nørretranders eller "At tænke - hurtigt og langsomt" af Daniel Kahneman som bogen bland andet referere til, så denne oplevelse ved jeg ikke om alle vil dele med mig. Derimod synes jeg der er en ubalance mellem hvad der "uddybes" og gås lidt henover. Fx afsættes der flere e-bogssider til at forklare noget så simpelt som Maslows Behovspyramide, mens man let går over at en psykolog har bidraget til  "forståelse af forskellige psykologiske discipliner, herunder indlæringsteorier, psykoterapi og udviklingspsykologi. Han spillede desuden en væsentlig rolle i overgangen fra behaviorismen til den mere moderne kognitive psykologi ved blandt andet at være med til at afdække andre motiverende faktorer for menneskers adfærd end behaviorismens belønning og straf."  Ret irrelevant hvis vi har med en læser at gøre som har behov for uddybelse af behovspyramiden. Det bliver bare ligegyldigt information der flagrer i så fald.

En af bogens helt store akilleshæl er at den vil for meget og samtidig ikke for struktureret det den vil. Bogen er opdelt i to dele "Det komplekse liv" og "Et liv i flow". Første del består af en pærevælling af dårlige ting ved teknologien, samt en masse teori. Tingene bliver først rigtig koblet sammen i anden del, hvor værktøjerne til at håndtere teknologiens udfordringer præsenteres. Her er særlig fokus på Imran Rashid ide om sundhedsflowet, som er stærkt inspireret af de fire livszoner. Her deles hverdagen op i jegtid, fritid, arbejde og familie. Imran opfordrer til større refleksivitet om hvad vi bruger disse områder til og hvorfor. Derudover består denne del også af en række lister med ideer til hvad man konkret kan gøre. Jeg er dog ikke helt enig med dem alle fx foreslås det at man slår den funktion fra der viser hvor meget batteri der er på ens mobil, så man ikke stresser over at den skal oplades. For mit vedkommende vil dette råd dog have den stik modsatte effekt. Problemet ved denne opdeling er at den kan virke en smule rodet. For mit vedkommende havde det fungeret bedre hvis man havde taget et enkle emne i hvert kapitel og behandlet det til bunds. Fx kunne det være delt op koncentration, bevidsthedskontrol, stress osv. Dette vil have givet mig et meget bedre overblik som læser.

Meget kort så passede bogen ikke til mine forventninger og læsepræferencer.  Men hatten af for at Imran Rashid har valgt at sætte fokus på et vigtige emne med denne bog. Nemlig vores brug af teknologiens konsekvenser. Noget vi bør reflektere mere over i vores hverdag og i den grad tage seriøst. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar