torsdag den 14. september 2017

Turen går til Bøgernes Verden - en litteraturguide til rejser af Katrine Tschemerinsky



4/6 stjerner    Sideantal: 132    Forlag: Politiken

H. C. Andersen sagde i sin tid; "at rejse er at leve", men med Politikens nye bog i serien Turen går til, fristes man til at ændre det til "at rejse er at læse." Bogen præsenterer en række romaner med tilknytning til forskellige lande og verdenshjørner.  Bøgerne går på tværs af tid og genre, men har det tilfælles at de alle beskriver og fortæller rammende om det sted de foregår i.  Det kan være alt fra historiske romaner, klassikere, socialrealisme til rejseskildringer.  Som det fremgår i bogens forord er formålet "glimtvise oplysning fremfor litteraturhistorisk oprulning". Selvom bogen måske er ment som et opslagsværk når man skal ud på faktiske rejse, så fungere den også ganske fint som inspirationskatalog til rejser der kan foretages fra lænestolen. 

Bogen er opdelt i fire overkapitler; Afrika og Mellemøsten, Americas, Europa, Asien og Oceanien. Personligt synes jeg det er en smule ærgerlig af Europa får lov at fylde hele 56 sider, mens Afrika og Mellemøsten må nøjes med 16 sider, samt Asien og Oceanien med 20 sider. Jeg havde gerne set det var omvendt, da jeg i forvejen er velbevandret i europæisk litteratur, hvorimod afrikansk, mellemøstlig, asiatisk og oceanisk litteratur er stort set ukendt territorium for mit vedkommende og jeg tror ikke jeg er den eneste. 

Når de skriver digte eller synger sange i Vesten, taler de på vegne af menneskeheden. De er mennesker, men vi er kun muslimer. Når vi skriver noget er det blot etnisk poesi.” (Orhan Pamuk)

Bogen ligger ikke skjul på at den er skrevet fra et europæisk perspektiv. for eksempel præsenteres Albert Cossery som Nilens Voltaire og Edward Said som den palæstinensisk pedant til Stefan Zweig. Dette gør det nemmere at forholde sig til de nye forfattere der præsenteres. Det danske perspektiv er også tydeligt, da mange af rejsebeskrivelserne er fra dansk hånd.

Vuggen gynger over en afgrund, og den sunde fornuft siger os, at vores tilværelse blot er en kortvarig lyssprække mellem to evigheder af mørke
(Vladimir Nabokov i "Sig frem, erindring.")

Introduktionen til de forskellige værker er korte og meget plotorienteret. Til tider indeholder de også biografisk information, men sproget og stilen spiller ofte ingen rolle. Heldigvis er der en del små citater fra bøgerne. Jeg har taget et par stykker af dem med i anmeldelsen. 


Everyday is a journey, and the journey itself is a home
(Matsuo Basho i "The narrow road to the deep north.")

tirsdag den 12. september 2017

Naturen på recept af Peter Qvortrup Geisling

Jeg troede, jeg kendte alle de danske sommerfugle. Heldigvis tog jeg fejl.”

4/6 stjerner Sideantal: 251   Forlag: Gyldendal 


Naturen er sund for alle, og den smager bedst, hvis du har smagt den som barn.
Sådan lyder det i første kapitel i Tv-lægen Peter Qvortrup Geisling nye bog Naturen på recept og barndommen er et af bogens helt store temaer, både i form af erindringsglimt fra Qvortrup egen barndom, hans oplevelser med og opdragelse af hans seksårige datter Merle, men også i form af et spørgsmålstegn til fremtiden, for hvad sker der når børn ikke længere udsættes for naturen.

Hvis vi skal redde miljøet, må vi begynde med at redde en truet art:Barnet i naturen” ( Richard Lowe, forfatter til “Det sidste barn i skoven”, citeret i bogen)

Bogen er ikke udsprunget af "en speltfikseret, økologisk og bæredygtig mission" og det sidste Qvortrup ønsker med den er at give folk dårlig samvittighed over endnu en ting de ikke når i hverdagen, tværtimod. I stedet ønsker han at forklare hvad det er ved naturen, som er så sund for os. Bogen beskriver bl.a. hvorfor de giver mening at tænke naturen ind i planlægningen af nye sygehuse, hvordan terapihaver virker mod stress, hvordan demens har nemmere ved at huske træer end fx den menneskeskabte hammer. Derudover bliver man som læser introduceret til Den biologiske-genetiske teori og den psykologiske-relationsmæssige teori om hvorfor naturen gavner mennesket.

Naturen er hverken god eller ond. Den er bare naturlig. Min påstand er, at man skuffes mindre, hvis man er flasket op med natur. Man får et mere realistisk billede af naturen,  hvad der driver mennesket.

Der bliver ikke gået meget i dybden med disse ting, men bogen giver derimod en et godt overblik over den forskning der findes inden for området. I stedet går bogen meget op i at introducere forskellige personers forhold til naturen, samt hvilken rolle den spiller i deres hverdag. Her møder vi bl.a. tidligere stress ramte Hanne, Naturfotografen Lars Gejl og TV-metrologen Jesper Theilgaard. De kommer bl.a. ind på hvordan naturen fungerer som et dagligt pusterum og giver en følelse af at være en del af noget større end en selv.

Man oplever, at de vanlige ting forsvinder, og stjernerne tændes. Man begynder at kunne se verdensrummet. Og det er jo det, det handler om. Man bliver ydmyg. Vi bor på denne lille besynderlige sten og opfatter os som verden navle. “ (TV-metrolog Jesper Theilgaard, citeret i bogen)

Bogen er også spækket med fantastiske naturbilleder, som man kan dvæle ved, for som bogen selv siger Naturen skal opleves, ses, lugtes og mærkes. Ordet er sjældent nok til, at beskrivelser af naturen kommer til sin ret.

Bogen allerbedste målgruppe er nok forældre til mindre bør, da refleksioner om børneopdragelse fylder en del. - Men andre får helt sikkert også meget godt ud af bogen. 


“Når man vandre i naturen, finder man altid langt mere, end man søger” (John Muir, citeret i bogen)




lørdag den 9. september 2017

Pindsvinets elegance af Muriel Barbery


Bogen er sponsoreret af Bog&Ide.
Du kan læse mere om bogen, samt købe den på deres hjemmeside her
2/6 stjerner    Sideantal: 376    Forlag: Tiderne skifter



Det er altid en smule risikabelt at sætte sig for at læse en bekendts yndlingsbog. Dette har jeg med sande måtte erfare med "Pindsvinets Elegance". Min fætters kæreste havde læst den og var så begejstret at hun måtte kopiere enkelte sider af bogen ud da passagerne var så smukt. Derfor var der ingen tvivl om at jeg måtte læse bogen engang. Desværre matchede hendes begejstring for bogen ikke min egen, som viste sig at være nærmest ikke eksisterende. 


“"Den, som slår længsel, høster undertrykkelse,” er jeg lige ved at hviske, som om kun min kat lytter med.

Selve romanens plot udspiller sig i det parisiske overklasse boligkompleks. Her følger læseren henholdsvis den midaldrende Renée, som har været portnerske i ejendommen igennem 27 år. Hun er ifølge bogens anden hovedperson, 12-årige Paloma, som er den privilegerede datter af en af ejendommes fornemme beboer,  i besiddelse af et pindsvins elegance. Under hendes umildbare optræden som en typisk grim, tyk og fjernsynskonsumerende portnerske gemmer der sig en vaskeægte  kultiveret autodidakt med et højt dannelses niveau. Disse sider holder Renée dog skjule for ikke at skabe uro i de sociale systemer og vække unødig opmærksomhed.  Denne balance ændrer sig dog den dag en velhavende japansk herre flytter ind i ejendommen og bringer de to hunkønsvæsener sammen. 

Mme Michel har pindsvinets elegance: Udadtil er hun bevæbnet med pigge som et forsvarsværk, men min intuition siger mig, at indeni har hun den samme enkle elegance som et pindsvin, som kun tilsyneladende er langsomt i optrækket, men den i virkeligheden er en forrygende elegant, lille enspænder.”

For mig er romanens største fejl karakterernes manglende troværdighed som selvstændige individer. Under hele læsningen havde jeg, på trods af skift i skrifttypen, svært ved at orientere mig om jeg læste et kapitel fra Palomas eller Renée perspektiv. Deres tankemønster mindede simpelthen for meget om hinanden. De havde de samme meninger, måder at rationalisere på og den samme snobbede tilgang til andre mennesker. Særligt sidstnævnte gjorde det umuligt for mig at sympatisere med dem og jeg håbede desperat de ville udvikle sig undervejs, men ak nej.  Deres tankespind, som skulle bære bogen, minde for mit vedkommende for meget om forfatterens egen snæversynede lommefilosofi, hvilket skuffede mig en del, da bogen har været sammenlignet med Jostein Gaarders roman "Sofies verden." 


Dag efter dag afvikler vi vores liv, som om det var en lang korridor, der bare gjaldt om at komme igennem

Måske havde bogen ramt mig mere, hvis jeg var vokset op i det mere klasseopdelte franske samfund, men i stedet blev jeg blot irriteret af de præmisser der blev sat op. Særligt ideen om japansk kultur var redningen fra det overfladiske franske snobberi, dog uden nogen forklaring.  
En god ting er der dog at sige om bogen, sproget er virkeligt smukt også selvom det tendere til det mere klicheprægede. 


Ved De, hvad sommerregn er?

Først er det sommerhimlens bristefærdigt rene skønhed, den ærefrygt, der griber hjertet - at føle sig så latterligt lille midt i alt det sublime, så skrøbelig, mens man opfylde af verdens herlighed, forbløffet, ramt og betaget af verdens gavmildhed.

onsdag den 6. september 2017

Breve til en ung forfatter af Colum McCann

”Begynd med tvilen. Vær opdagelsesrejsende, ikke turist.”
4/6 stjerner   Forlaget: People's Press     Sideantal: 175

Jeg passer måske ikke ligefrem til målgruppebeskrivelsen for en bog med navn "Breve til en ung forfatter". Godt nok er jeg ung, men jeg er hverken forfatter og går rundt med tanker om at blive det. Forfatteren Colum McCann har jeg heller ikke det store forhold til. Jeg ved at han vandt The national Book Award i 2009 , men har aldrig læst en bog af ham. Hvad er det så der har fået mig til at læse netop denne bog vil du måske spørge.


Sandheden er nok, at selv om jeg ikke ønsker at være forfatter, så er der noget dragende og mytisk over selve processen at frembringe en bog. Over alle de kvaler og risici forfatteren skal igennem. Colum McCann skriver bl.a. om frygten for fejl og afslag, kampen mod den blanke side og om at det at skrive faktisk kun er femoghalvfemsprocent af processen

”På en god dag kan de ende med at have hundrede ord mindre end dagen før.”


 At læse om skriveprocessen kan også give en nye briller som læser. Fx reflekteres der i Colum McCanns bog omkring hvordan steder i romaner påvirker dets sprog, hvordan den første og sidste sætning kan ramme, omkring hvordan dramatik ændre sig gennem tiden osv. 

”De stille sætninger betyder ligeså meget som de larmende.”

At læse bogen kan til tider føles som at læse op af en lang række Gajolcitater. Colum McCann har en helt særlig stil, hvor han i kort form opremser en række gode råd. Han gør også brug af henvisninger til en lang række kendte forfattere. Heriblandt William Gass, James Joyce,  Carver,  Tolstoj mm.. Hvert kapitel starter faktisk med en citat af en forfatter, hvilket er meget forfriskende.

”Som Vennegut skriver, skal vi hele tiden springe ud fra klippeafsatser og sørge for at få vinger på vejen ned”

Jeg ved ikke hvor brugbare hans råd er for en kommende forfatter, men jeg ved at mange af hans gode råd kan overføres på ens eget liv, men det kræver mere end bare at læse om dem. Derfor afslutter jeg med en bemærkning fra   Colum McCann:

”Jeg kan ikke lære jer noget. Nu ved I det, gå så ud og lær noget.”





fredag den 1. september 2017

På tur i Danmarks historie af Søren Olsen

5/6 stjerner    Sidental: 222    Forlag: Gads forlag


Hvis du, ligesom mig, har brugt alt for mange år af dit liv på at tro at historie var små kedeligt og noget man læste om i gamle støvede bøger lige inden man skulle til eksamen, så fortvivl ikke. Der er håb for omvendelse endnu og denne bog vil hjælpe dig godt på vej. Bogen er spækfyldt med ture inspireret af historien, 47 for at være præcis. Den tager dig mig ud i landet og; ”giver en mere håndgribelig forståelse af historien, fordi man selv befinder sig lige der, hvor det sker.”

Bogen spænder bredt, både geografisk, hvor alle landsdele er repræsenteret, men også i den grad i "historisk storslåethed" og alder. Vi får både historier om konger og jævne mennesker og kan vælge alt fra at går enten vikingernes fodspor til en tur i velfærdsstaten. 

”Danmarkshistorie er overalt omkring os. Selv om det igennem århundrederne er blevet flyttet godt og grundigt rundt på landskaber og mennesker, er der stadig masser af spor efter tidligere tider. Det er nogle af alle disse spor fra Danmarks historie, som vi med denne bog har ønsket at sætte fokus på og vække til live.”

Bogen helt store force er for mit vedkommende alle de små sjove og uventede historier den indeholder. Jeg har taget et par stykker med af dem i de to næste citater. Efter at have læst bogen føler jeg at jeg har fået en masse sej historisk viden, som jeg ikke ved hvor jeg eller skulle have fået fra. Hvem skulle fx have fortalt mig at det første kærlighedsdigt var en runesten ved Frederikshåb, at Frederik d 2 og Christian d. 4 var så meget Boss at de havde deres helt private vej mellem København og Frederiksborg eller er Limfjorden først fik sit udløb til Vesterhavet under en storm i 1825.

” I 1760erne lokkede den danske stat fattige tyskere til heden ved at love dem gratis jord, sædekorn og husdyr for at opdyrke den. Desuden fik de 20 års skattefrihed og frihed for soldatertjeneste.”

Kortene i bogen er desværre ikke særlig detaljeret og alle ruterne er langtfra afmærkede. Bogen henviser dog til hjemmesiden historiskAtlas.dk, som helt sikkert er et kig værd.  Turforslagene indeholder både gåture og cykelture. Ved hver tur er der angivet en ca. tidsramme, samt praktiske oplysninger til turen.  Det er virkelig en god inspiration at have ved hånden, næste gang man skal planlægge en tur ud i landet. 


”Det ældste skriftlige vidnesbyrd om Faaborgs eksistens er et morgengavebrev fra 1229 af Valdemar Sejr, hvori han forærer byen som bryllupsgave til sin svigerdatter, Elenora af Portugal. Ved samme lejlighed fik hun også bl.a. Odense og Svendborg og halvdelen af Fyn”



torsdag den 31. august 2017

Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte af Jytte vikkelsøe

Stjerner: 5/6 stjerner     Sideantal: 239       Forlag: Gyldendal
Undertitel: Om hvorfor vejen til det liv, du længes efter, 
altid går igennem jeres mest fastlåste konflikter

Kærligheden og forelskelse er noget af det forunderligste i denne verden, men det er langtfra altid en dans på roser. Skilsmisse tallene er tårnhøje og man fristes til at spørge "Hvorfor folk altid forelsker sig i den forkerte? Jamen, det gør vi, lyder svaret i psykolog Jytte Vikkelsøes nye bog om parforhold. Pointen i bogen er klar. Det tager kun en femtedel af et sekund at aktivere de 12 hjerne områder der skaber forelskelsen, men alligevel formår vores ubevidsthed at styre os mod den rigtige partner.

”Når øjne mødes og sød musik opstår, kigger vi ind i et forunderligt univers, fyldt med mystik og magi. Og ser vi lidt dybere, opdager vi, at øjnene, der kigger tilbage på os, er vores egne. Vi kigger ind i vores egne dybeste længsel og inderligste håb om, hvad der er muligt mellem to mennesker.”

Hun har efter utallige års erfaringer identificeret et mønster. Vi tiltrækkes af personer med der indeholder modsatrettede karaktertræk. En som vi beundre og selv ønsker at besidde, men finder det vanskeligt at udvikle. En anden vi finder dybt foruroligende og forsøger at holde ude af vores liv. Denne cocktail gør at personen er den der kan lære os allermest, men derfor samtidig også kan gøre os allermest ondt.  Denne cocktail er også roden til den mystiske hårdknude som truer alle forhold. En hårdknude der er unik for alle par og hvis grundsten bygger på parternes tidligere erfaringer fra enten barndommen eller tidligere forhold.

”At forstå et mønster er ikke det samme som at forandre et mønster”

Denne tese illustrerer Jytte Vikkelsøe gennem en gennemgang af fire forskellige parforhold der alle har deres unikke problemstilling, men som alle bygger på samme mønster. Det er fortidens sår og svigt der tages med ind i parforholdet og parterne aktiverer hinandens tidligere sår.  Denne gennemgang giver læseren en håndgribelig forståelse, så der ikke alene er tale om abstrakte teorier. Derudover afsluttes hvert kapitel med en opsamling af de vigtigste pointer. Man bliver derfor som læser taget rigtig godt i hånden i noget kompleksstof, men oplever også nogle gentagelser.


”Snarere end at udholde vores sårs nedbrydende påvirkning må vi lærer at komme os over dem. Jo hurtigere vi er i stand til at rejse os fra dem, desto større er vores evne til at føle glæde"

For mit vedkommende var bogen en stor øjenåbner og den har ændret den måde jeg opfatter parforhold og dets konflikter på.  Denne bog vil helt klart være en investering at læse for ens parforhold (eller kommende for den sags skyld). Jeg vil dog våge at påstå at det kræver lidt erfaring på den front for at forstå. Samtidig er eksemplerne på ingen måde udtømmende for de mange magiske hårdknuder der florere, men den er et godt skridt på vejen til at lære at forstå dem.

”Det kan umildbart føles enormt befriende at få det sidste ord. Vi glemmer bare, at hver gang vi vinder magtkampen, taber vi i parforholdet.”

mandag den 28. august 2017

Forladt af Christina Vorre

5/6 stjerner     Sideantal: 230   Forlag: Lindhardt og Ringhof
Undertitel: fortællinger fra 20 ubeboede danske øer

"Men hvorfor dog rejse så langt væk, når der inden for landets grænser ligger så meget, for de fleste er fuldstændig ukendt land, som endnu venter på sin skildreren. Tænk blot på, at Danmark har ikke mindre end 527 øer! Hvad vi om disse? - Bliv hjemme og skriv en bog om dem!"


Sådan lød det i 1913 fra Jeppe Aakjær. I sin tid tog Ahton Friss Aakjærs råd til sig og skrev et to binds mammutværk på 883 sider om de danske øer og selvom der er løbet meget vand i åen siden, så eksistere der stadig en stor fascination af landets mange små øer.  Særligt de forladte og nu ubeboede, som Christina Vorre genintroducerer os for i hendes nye bog "Forladt". En bog der opfordre os til at gå på opdagelse i det nære og glemte, i stedet for nødvendigvis at søge mod fjerne kyster efter nye eventyrer. 

"Men er der så noget tilbage at opdage? Er der bare en snert af håb for alle os eventyrer, der er født for sent? Nej, vil de fleste sikker mene. Og slet ikke i Danmark, kan vi nok blive enige om. Men hvad så med de steder, hvor vi har været? Og har forladt igen."


Bogen behandler 20 ubeboede øer. Fælles for dem alle er at de engang har været beboet, og på trods af lighed i betegnelse bære på hver deres unikke historie. Gennem de mange øer får vi som læser præsenteret små glimt og daguerreotypier af en for længst svunden tid. Paletten spænder bredt, fra herskabsvillaer med eksotiske dyr til slidsomme selvforsyner. Alle beretter de om bemærkelsesværdige historier der for manges vedkommende let ville være gået i glemmebogen hvis Christina Vorre ikke havde skrevet om dem. 

"For de ligger bare derude. Og venter. På at blive genopdaget."

Rent formidlingsmæssigt rammer bogen ikke ned i min smag. Der bruges en underlig ordknap telegram stil, hvor alt foregår i præsens, mens nogle sætninger har tendens til at blive lige lange nok. Dette irriterede mig en smule og gjorde til tider at jeg måtte læse passager igen, for at være sikker på at jeg fik det hele med. Selve indholdet i bogen er dog så godt at det overskygger dette fuldstændigt i min optik. Typografien og det grafiske er også helt i top.