lørdag den 4. november 2017

Bogforum d. 10-12 November 2017

Bogforum nærmer sig med hastige skridt og jeg er så småt ved at få mit program for weekenden på plads. Forventningens glæde er er allerede ved at boble over og jeg kan næsten ikke vente til de litterære oplevelser jeg går i møde. Sidste år var jeg så heldig at være med alle tre dage, men i år bliver det kun lørdag og lidt af søndag - men jeg skal nok nå at blive mæt på litterære indtryk alligevel. Der sker nemlig altid en masse på bogforum og hvis du endnu ikke har oplevet det endnu vil jeg varmt anbefale det. Der er rig mulighed for at møde sine litterære idoler, få signeringer, blive inspireret og klogere - og så er der vildt mange gode bog tilbud, så husk en stor rygsæk. Du får brug for det (:

Jeg har samlet de highlights jeg glæder mig mest til at se lørdag her. En del af dem har skrevet bøger jeg tidligere har anmeldt. (Find dem via linket ved at klikke på titlen): Geir Gulliksen - nomineret til nordisk råds litteraturpris og aktuel med Historien om et ægteskab,  Hans-Jørgen Schanz - som taler om hans nye idehistoriske bog Ånd, sydkoreanske Han Kang - aktuel med oversættelsen af Vegetaren, Svend Brinkman - aktuel med Gå gilp, Rane Willerslev - aktuel med Tænk vildt, Erlign Kagge - aktuel med Stilhed i støjens tid, Peter Qvortrup Geisling - aktuel med Naturen på recept. Derudover håber jeg også at opleve Peter Lund Madsen,  Søren Ryge, Jørgen Leth, Linda Bostrom Knausgård, Jan Garup , Lone Hørslev og  Casper Eric. Jeg kan vist rolig sige at det bliver en travl dag.

Søndag håber jeg at nå at opleve Martin A. Strøkness, som er aktuel med den anmelderoste roman Havbogen, som jeg netop er gået igang med at læse. Den er spækket med seje fakta om havet og henvisninger til litterære og historiske personligheder - og er intet mindre en fantastisk. Udover  Martin A. Strøkness kan du også opleve  Jytte Vikkelsøe - aktuel med Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte, Ole Fogh Kierkeby og Tor Nørretranders fredag.

Fredag går jeg desværre glip af  Persille Ingerslev, som er aktuel med Om , Katrine Tschemerinsky - aktuel med Turen går til bøgernes verden og  Chrisitna Vorre - aktuel med Forladt.

torsdag den 2. november 2017

Godnathistorier for rebelske piger af Francesca Cavallo & Elena Favilli

5/6 stjerner    Sideantal:230   Forlag: Peoples Press
Undertitel: 100 fortællinger om exceptionelle kvinder

"Godnathistorier for rebelske piger" er en af de bøger man ikke behøves at kende så meget til, før man bare ved at man må eje den. Alene titlen er et argument i sig selv. Undertitlen " 100 fortællinger om exceptionelle kvinder" gør det endnu nemmere at beslutte sig. Skulle der mod alle odds være en smule tvivl om at den skal med hjem på bogreolen, så vil den helt sikkert forstumme når man åbner bogen og dens fantastiske illustrationer viser sig.  De er skabt af intet mindre end 60 forskellige kunstnere og afspejler kvindernes sjæl og ånd på hver deres unikke måde.  Jeg kunne dvæle ved dem i flere timer. 

Gid i må finde inspiration i disse modigere pionere. Gid bogen portrætter vil indprente vores døtre troen på, at skønhed viser sig i alle faconer og farver og aldre. Gid hver enkelt læser må erfare, at den største succes er at leve et liv med lidenskab og videbegær og gavmildhed. Gid at vi alle dagligt husker på, at vi har retten til at være glade og udforske på livet løs.

Jeg viste dog allerede inden jeg åbnede bogen jeg at jeg ville komme til at savne visse kvinder.  Personligt havde jeg gerne set et portræt af bl.a. Simone De Beauvoir, Gertrud Bell, Robyn Davidson, J.k. Rowling og selvfølgelig vores allesammens Karen Blixen. Men det siger jo sig selv at nogen må undlades, når man kun må udvælge 100. (Heldigvis er der en 2'er på vej). Bogen skal dog have høj ros for at den i sit udvalg af kvinder har stor diversitet, både historisk og geografisk - men også i forhold til hvilke felter kvinderne arbejder indenfor. Den mangler dog en gruppe, nemlig handicappede kvinder, som virkelig også kan "sparke røv." 

Kvinder skal forsøge at gøre de samme ting, som mænd har forsøgt. Hvis de mislykkes, skal deres mislykkede forsøg tjene som en udfordring for andre.” (Amelia Earhart)

Jeg ved ikke helt om alle portrætterne, er lige egnede til oplæsning som godnathistorie for et yngre publikum. Nogle af dem vil være for voldsomme, andre for intetsigende. Men flere af dem indeholder lærerige dimensioner og tilbyder rollemodeller man kan spejle sig i. Jeg er selv særlig glad for portrættet af Coy mathis, som blev født som dreng, men følte sig som pige.

Hvert portræt fylder blot en side, hvilket resulterer i at en meget stor del af kvindernes liv redigeres ud og det er ikke altid jeg synes der er en harmoni mellem det der skriver og det der udelades. Nogle gange er det de seje resultater kvinderne når frem til, men oftest er det de omkostninger der er forbundet med disse resultater der skabes. Dette er en smule ærgerligt, da det giver et billede af at det er så let som ingenting at være en power kvinde. 

Alt i alt giver bogen dog god inspiration til selv at gå ud over være en vaskeægte rebel. 
Skriv din egen historie. Tegn dit eget selvportræt.

Her er lige et lille udpluk af bogen fantastiske illustrationer. 
Hver illustration er ledsaget af et citat. Et koncept jeg er helt pjattet med.  

mandag den 30. oktober 2017

Omhu for eftertiden af Helga Holst

Han prøvede at kalde, men stemmen var blæst væk ligesom hans normale liv.
 2/6 stjerner     Sideantal: 348    Forlag: Brændpunkt
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af forfatteren. 

"Omhu for eftertiden" er en bog for dem der holder af bøger der er drevet af handling og dramatiske begivenheder. For dem der holder af at læse dystopier omkring hvor galt det kan gå når kloden har sagt nej til vores udpinelser og naturkatastrofer raser, sideløbende med flygtningekriser og militære uroligheder hærger. Det er en bog for dem der stadig ser lys i mørket og drømmer om en lysere fremtid i pagt med naturen og dem der omgiver os. Men desværre var det ikke en bog for mig. 

På de fleste områder mener vi, menneskeheden er blevet klogere med tiden; vi kan næsten skabe liv og udsætte døden, men at leve i fred med hinanden er vi ikke blevet bedre til.

Jeg er vild med mange af de vigtig tematikker forfatteren Helga Holst tager fat i, men desværre gør hun det på en meget voldsom måde, hvor alt ganges op i en størrelse hvor jeg ikke kan følge med. Dette er med til at skabe et, for mit vedkommende, meget sort hvidt univers, uden mange nuancer. Karaktererne rummer heller ikke mange nuancer for mig, på trods af at Helga Holst har givet de fleste af dem problematiske familieforhold. Det bliver simpelthen for meget at forholde sig til ved siden af de meget dramatiske begivenheder i bogen. Ingen af tingene for lov at udfolde sig og virke troværdig inden den næste dårligdom dominere siderne. Hovedpointerne i bogen er gode, men er desværre formuleret meget direkte, hvilket ikke er min smag. 

Han havde også indset, at fjender ikke altid skød eller smed granater, nogle kørte bare bilen videre, selvom han stod lige foran den og tilbød at pudse vinduer.

Selvom bogen som genre ikke lige fangede mig har den fanget andre. Bl.a Mads-Peder, hvis anmeldelse i kan læse her. Da der som nævnt tidligere sker der en masse i løbet af bogens 348 sider, har jeg valgt at bringe bogens bagside tekst for at give jer et lille indblik i hvad i kan forvente: 


Bagsideteksten:Bodil kommer ud for en voldsom oversvømmelse i Sønderjylland, som ødelægger hendes hjem og hundepensionat. Hun redder naboens datter og kører til kæresten Theodor i Tyskland. Han er idealist og opfinder og har konstrueret et bæredygtigt flytbart lille hus. Sammen med en gruppe papirløse flygtninge opretter de et hjem i skoven, hvor de prøver at leve som selvforsynende. Senere tvinges flokken til at bevæge sig sydpå. I Tyrkiet har Bodils far Godfred, som har mistet kontakten med sine børn, en lille ferielejlighed, hvor han helst vil være i fred. Han får en hushjælp, syriske Tezzy, hvis ældste søn og mand befinder sig i kampområder. Hendes anden søn Pax har nogle anfald med syner af store kommende naturkatastrofer. Tyrkisk politi leder efter suspekte personer og både Godfred og Tezzy bliver tvunget væk.

torsdag den 26. oktober 2017

Gå glip af Svend Brinkmann

4/6 stjerner    Sideantal:     Forlag Gyldendal 
Bogen er sponsoreret af Bog&Ide. Du kan læse mere om den deres hjemmeside her 

Svend Brinkmann er efterhånden blevet lidt af en guru for hvordan man navigerer sig helskinnet gennem det komplekse senmoderne samfund. I bogen Ståfast lærte Brinkmann os nødvendigheden af at ståfast mod samfundets hastige udviklingstrang og instrumentalisering, mens han i bogen Ståsteder viste os 10 ting vi kunne stå fast på. Hans nye bog "Gå glip" handler om hvordan vi bliver nød til at gå glip af noget for at stå fast og hvorfor det ikke nødvendigvis er en skidt ting. 

Hvis jeg “vil det hele”, bliver jeg ikke rigtig god til noget bestemt, ej heller i etisk forstand.

Brinkmann vil lære os at sige JOMO (Joy Of Missing Out) i stedet for FOMO (Fear Of Missing Out). Han vil lære os at gøre mindre, men at gøre det mere velovervejet. Argumentationen for at gøre dette finder han inden for fem forskellige felter; det politiske, det etiske, det psykologiske og det æstetiske. Hvert felt har sit eget kapitel i bogen, og man kan som læser selv støbe sammen hvilke argumentationer der appellere til en.

Det er sjældent sådan, at jo mere kompliceret et fænomen er, desto smukkere er det. Et haikudigt på 17 stavelser, der følger en stram skabelon, kan udtrykke nok så meget skønhed som en lange og vanskelige sætningskonstruktioner.

Personligt havde med længsel ventet på hans nye udgivelse. Desværre blev jeg en smule skuffet. Hans pointer er er gode nok, men hans gennemgang af begreber og teoretiker er en smule overfladisk og opdelingen en lidt rodet. Når alt kom til alt kendte jeg også de fleste pointer i forvejen, hvilket påvirkede min begejstring. Det er lidt sådan en bog man læser for at bekræfte noget man allerede godt selv ved og ønsker at høre. Når det er sagt er det dog altid godt lige at få en moralsk opsang, selvom om man måske allerede har en anelse om hvordan tingene forholder sig.

Den grænseløse frihed er slet ikke frigørende, men ofte nærmere lammende, fordi man uden rammer ender i et vakuum, hvor intet spiller tilbage på ens handlinger.

En af de ting bogen tager fat i er Ulric Beck kritik af at vi i dagens samfund ofte finder biografiske løsninger på systemiske modsætninger. Dette er en smule ironisk, da det netop er en biografisk løsning Brinkmann hovedsageligt kommer med i sin nye bog. Det er dog svært at bebrejde ham og jeg ved heller ikke selv hvad man ellers skulle gøre. 

Det er sjældent sådan, at jo mere kompliceret
et fænomen er, desto smukkere er det. Et haikudigt på 17 stavelser, der følger
en stram skabelon, kan udtrykke nok så meget skønhed som en lange og vanskelige
sætningskonstruktioner.










søndag den 22. oktober 2017

Down Under af Bill Bryson


6/6 stjerner    Sideantal 326  Forlag: C&K Forlag

Vidste du at Australien er verdens sjette største nation? Verdens største ø, der endda er et kontinent?  At 80% af at levende -både dyr og planter - i Australien ikke eksistere andre steder? At Simpsonørknen, et område på 160.000 kvadratkilometer, ikke havde et navn før 1932? At steder i Australien, som White Cliff, først fik elektricitet i 1998? At verdens længste lige jernbanestrækning befinder sig i Australien og er 480 km lang? Alt dette og meget mere kan du lære i Bill Brysons morsomme rejseberetning om landet.

Det er det besynderlige ved Australien. Landet vrimler med interessante ting og sager, men det er så stort og øde uvejsomt, at der i reglen skal et lykketræf til at finde dem

På rejsen i Australien læser Bryson bøger om landet og besøger diverse muser og seværdigheder. Han opbygger en enorm viden om landet, som han gavmildt deler ud til sine læsere. Han beretter både om de helt store begivenheder i Australien historie, heriblandt den europæiske opdagelse af landet, straffefange bosættelsen, den umenneskelige behandling af de indfødte aboriginer, Australiens rolle under 2 verdenskrig mm. Samtidig med at han har øje for de mindre betydelige, men i den grad bizarre og sjove historie, som fx historien nøgen arbejdende telegrafinist eller en tysker turist der levede af nedkørte dyr i the outback på et udløbet turist visum i flere år.

Australien er et land (...) som er så stort og øde, at en gruppe fanatikere har kunnet sprænge verdens første uofficielle atombombe på dets territorium, og der skulle gå næsten fire år, før nogen opdagede. Så afgjort et land der er værd at stifte bekendtskab med.

Man føler sig i den grad oplyst, men også underholdt, når man sidder med "Dovn under" i hånden. Jeg tog mig selv i at trække på smilebåndet flere gange, hvilket ellers sjældent sker med en bog i hånden. Jeg kunne næppe forestille mig en mere sympatisk rejseguide end Bryson. Der er noget utroligt sympatisk ved at han gang på gang udstiller sine egne bekymring, mangler og begrænsninger fx hans skræk for vand eller nærighed for dyre hoteller. Han præsenterer ikke kun et glansbillede, men den faktisk oplevelse, hvilket gør ham troværdig og enormt nem at relatere til. 

Men jeg spørger bare: Hvad ville du helst være - tredjerigeste og ellevild, fordi du har en elkedel og mindst en radio, eller enogtyvende rigeste og i stand til at få alt, hvad et menneske med rimlighed kan forlange?

 Jeg vil varm anbefale bogen til alle der drømmer om at besøge Australien engang, eller blot holder af et godt grin. Bogen passer godt ind i Bryson øvrige forfatterskab, men har måske en mere positiv tilgang end mange af hans øvrige bøger. 


lørdag den 21. oktober 2017

Annemette Kure Andersen - Månedens digt


Fastnaglet
til dagene                               som 
sommerfugle
sat i 
botanikerens 
æske 
under
glas
måtte 
hun
give sig


Digtet stammer fra Annemette Kure Andersen nyudgivet digtsamling Reaktionsmønstre. Du kan læse min anmeldelse af digtsamlingen her. Opsætningen i selve digtsamlingen er en smule anderledes, men det er ikke muligt at gengive den på blogspot. 

Dyrenes hemmelige verden af Peter Wohlleben

“Hvor utroligt det end lyder, har vi allerede ryddet, bebygget eller gennemgravet 75% procent af den faste jordoverflade.”
5/6 stjerner    Sideantal: 230   Forlag: People's Press

I dyrenes hemmelige verden møder vi heste der skammer sig, svaler der lyver, hunde med retfærdighedssans, geder der føler moderkærlighed, mus der kan føle empati, ægte kærlighed blandt ravne, altruistiske flagermus...ja listen er næsten endeløs og lyder lidt som castes til den næste Disney film, men den er blot et lille udpluk af de mange aspekter af dyrenes følelsesregister som Peter Wohlleben behandler i hans nye bog. Bogen kan på mange måder ses som en opfølger på hans bestseller "Træernes hemmelige verden", som jeg varmt vil anbefale til alle naturelskere at læse (eller måske blot folk der ønsker at få vendt deres verdensopfattelse lidt på hovedet.)

Ligesom den foregående versions funktioner stadig virker i Windows 10, arbejder vores forfædres genetiske programmer også i os. Og i alle andre arter, hvis stamtræ har forgrenet sig i løbet af millioner af år. Derfor eksisterer der efter min mening ikke to slags sorg, smerte eller kærlighed."

I en blanding af videnskab, anekdoter og egen erfaringer, viser Peter Wohlleben os, at dyr og mennesker ikke er så forskellige endda. Bogen er nok ikke for de hardcore videnskabelige, da bogen også er præget af egne subjektive teorier og spekulationer.  Pointen i bogen læner sig lidt op ad den foregående bogs pointer. Nemlig at grænsedragningen mellem mennesker, dyr og planter måske i virkeligheden er lidt for kunstig og skarpt optrykkene og at vi bør respektere naturen omkring os mere. 


Vi ved jo, hvor svært det kan være bare at sætte sig ind i et andet menneske. Hvordan skulle det så kunne lade sig gøre, når det drejer sig om andre arter?

Bogen er dog spækket med nye eksempler og viden. Man bliver helt fascineret af dyrenes mange egenskaber og systemer. Faktisk kan vi selv lære en del om verden omkring os ved at aflæse dyrenes færden. Ser du fx Tranen komme om efteråret flyvende nord, kan vi vente en kold nordenvind, da den helst flyver med vinden i ryggen. Eller kan du høre fårekyllinger og græshopper, så kan du være sikker på at temperaturen er over 12 grader, da de først begynder deres koncert ved denne temperatur. Jeg er helt klart blevet meget klogere på dyrenes hemmelige verden af bogen og så giver den endda stof til eftertanke.

Hvorfor prøver man møjsommeligt igennem mange år at få forsøgsdyrene til at genkende og bruge tegn, når vores dages forskere almindeligvis anser disse dyr for at være mindre lærenemme end vi selv.? Ville det ikke være meget enklere, hvis det var os, der prøvede at lære dyrenes sprog? "