torsdag den 1. marts 2018

Udsat på hjertes bjerge af Rainer Maria Rilke

"I ham lod livets og dødens land sig forene".
 5/6 stjerner      Sideantal: 262      Stjerner: Gyldendal
Bogen er sponsoreret af Bog&Ide. Du kan købe den eller læse mere om den her

Rainer Maria Rilke er en af de helt store tyske digtere. Hans digte er intense, rytmiske og billedrige. De kredser ofte om temaer som livet, døden, kærligheden og kunsten. De er nok hvad de fleste vil definere som indbegrebet af poesi. Den danske forfatter Thorkild Bjørnvig er en af de mange læsere. 
Det er ham som står bag både oversættelse og udvalg af Rilkes digte i Udsat på hjertes bjerge. Et arbejde, som af Poul Borum, er blevet kaldt et af vor tids største oversættelses bedrifter. 

Det er ikke nemt at navigere i mødet mellem digteren og verden i Rilkes digte. Det tager ofte tid og en del tålmodighed, før at digtene åbner sig for en. Thorkild Bjørnvig har selv givet en af hans studerende et råd med på vejen, ved digtlæsning: 

"Du skal ikke standse op og forstå det enkelte digt, nej, du skal læse den igennem, som om du læste en god roman, og så skal du sætte et mærke ved de gode udtryk, du gerne selv ville have kunnet skrive. Og derpå vender du tilbage til disse mærker og læser digtet rundt om dem, og efterhånden vil du være kommet samlingen igennem på kryds og tværs - og du vil have forstået langt mere, end du havde troet du ville"

For mig gav det at læse digtene mig nye øjne at se verden med, omend jeg nok kun forstod en brøkdel af deres indhold. Mange af dem trækker på antikke og kristne billeder, som jeg slet ikke har den rette dannelse til, for at få det fulde udbytte. 
En ting der kunne have løftet digtsamlingen i mine øjne, var hvis hvert digt var ledsaget af sin tyske originale version. Jeg har ikke tidligere læst noget af Rilke og er derfor nysgerrig på at se hvordan hans digte lyder på originalsprog. 

Ønsker du selv at give dig i kast med Rilkes digte, så vil jeg helt klart anbefale dig at være opmærksom på Bjørnvigs tekster til de forskellige digte i bagsiden. De kan både hjælpe dig med at fortolke og sætte digtene i kontekst. 
Kunne du tænke dig en smagsprøve på digtsamlingen, så kan du læse digtet, som danner baggrund for digtsamlingens titel her. - Både på tysk og dansk. 

Bonus: Rilke var meget betaget af den danske digter I.P. Jacobsen og lærte faktisk dansk for at læse han kunne læse ham og Søren Kierkegaard på originalsproget. Han roman Malthe Lauridsen handler endda om en dansk digter.  

søndag den 4. februar 2018

Jorden rundt i 44 dage af Palle Huld

“Da jeg vågnede i morges drømte jeg ikke om, at jeg skulle jorden rundt”
4/6 stjerner    Sideantal: 160     Forlag: People Press.
Bogen er en sponsoreret af Bog&Ide. Du kan læse mere om bogen og købe den her.

Det er nok de færreste i dag som har hørt om Palle Huld. Han var ellers både skuespiller, forfatter, lydbogsindspiller, manuskriptforfatter, medlem af Eventyrenes klub -  og så var han efter sigende drengen, der inspirerede Herge til at skrive Tintin. 

Hvordan sidstnævnte gik til inddrager en nok lidt mere velkendt mand, nemlig forfatteren bag klassikeren "Jorden rundt på 80 dage." Jules Verne. I anledningen af 100 året for hans fødsels, annoncerede avisen Politiken en konkurrence hvor vinderen skulle rejse jorden rundt, ligesom Jules Vernes karakter Phileas Fogg. Vinderen af denne konkurrence blev den 15-årige Palle Huld. Denne rejse blev senere til bogen "Jorden rundt på 44 dage."

Rejsen foregik i 1928. Et tidspunkt hvor det at rejse ikke til hørte til almindelighederne og lande som Canada, Japan Sibirien og Korea var ukendt for de fleste danskere. Det er derfor ikke svært at forestille sig at Pelle Hulds rejse blev en kæmpe sensation. Da han kom hjem blev han modtaget 20.000 mennesker foran Politikens hus.

Jeg stillede mig bag min stol og ventede på, at de andre skulle sætte sig, men der var ingen der satte sig. Så hviskede hr. Høgh-Guldberg: “Sæt dig ned, Palle.” Og straks satte hele forsamlingen sig ned. Ellers havde vi måske stået der endnu, for det er nemlig skik i Japan, at gæsten sætter sig først.

Selvom vi har et helt andet forhold til verden og det at rejse i dag, er hans fortælling stadig spændende. Den fortæller nemlig om en helt anden tid. En tid hvor indianerne godt nok ikke var, hvad de havde været før i tiden - som Pelle bemærker - men stadig en tid som ikke er ramt af teknologien og globaliseringen. Det er dog stadig en tid, hvor alt er i rivende udvikling. Da roman karakteren foretog sin rejse i 1873 kostede hans rundrejse 19.000 bund, mens Pelle Huld "blot" brugte 300 pund sterling(svarende til 5.500kr i datidens danske kroner)

Bogen er skrevet af den 15-årige Palle Huld selv. En vaskeægte romanfigur i kød og blod - som Jules Verne's barnebarn kaldte ham. Bogen er både let læst og underholdende. Den egner sig både til højtlæsning for børn og selvlæsning for unge drenge og piger. Den indeholder mange facetter, ligefra observationer omkring forskellige kulturer til om pinlige episoder med huller i strømperne. Og ja, så kan voksne, med hang til eventyr, helt sikkert også få glæde af bogen.

Bogen har både et forord af Troels Kløvedal og af Jules Verne's barnebarn

Den, der lever stille af Leonora Christina Skov

“Det var en undtagelsestilstand, en parentes,
der midlertidig havde lukket sig om mig.”
5/6 stjerner   Forlag: Politikens forlag    Sideantal: 374

"Det lyder som noget fra en roman, ingen vil tro på" Sådan står der i Leonora Christine Skovs nye bog "Den, der lever stille" - men ikke desto mindre er alt hvad der nedfældet i bogen sandt... eller, det er i hvert fald en side af historien - Nemlig Leonoras Christine Skovs side. Bogen handler om en opvækst, hvor alt på overfladen ser fint og ordentlig ud, men under overfladen gemmer der sig noget andet. Det er ligesom at bide i et råddent æble. Leonora skal hele tiden sørge for at hun ikke gør noget forkert, for så gør hun nemlig hendes mor ked af det. "Har du nu igen gjort din mor ked af det?" lyder det igen og igen fra hendes far. Leonora er faktisk selv skyld i at hun ikke har nogle søskende - for da hun var lille hylede og skreg hun så meget, at hendes mor ikke kunne holde ud at få mere. Kærlighed, knus og forståelse er der ikke meget af i parcelhuset i Helsinge, og Leonora kan ikke vendte med at afslutte gymnasiet, flytte hjemmefra, starte på universitet og genskabe sig selv. Da hun senere springer ud som lesbisk mister hun kontakten med hendes forældre i flere år.

Lyder det lidt som en roman som du allerede har læst af Leonora Christine Skov? Ja, så har du måske ret. For bogens temaer har nemlig gået igen i alle hendes tidligere romaner.

"Du skal skrive om alt det her, gentog stemmen i mit hoved. du ved, hvordan det bliver, hvis du ikke gør det. endnu en roman om en mor, der ikke elsker sit barn, og en ung kvinde, der må skabe sig selv fra grunden. Din egen historie forklædt som fiktion. Skal den virkelig galoppere rundt i manegen endnu en gang?"

Bogen har fået meget opmærksomhed i medierne og er også blevet omtalt af mange bogbloggerer. Det er en opmærksomhed, som er fyldt ud fortjent, for Leonora Christine Skov har virkelig gjort et godt stykke arbejde. Bogen er sproglig velkomponeret og har en fantastisk fortæller teknik. Jeg har valgt at fremhæve to ting, jeg virkelig synes var fantastiske i bogen.

"Uanset hvad jeg havde gjort, føltes det som et lillebitte plaster på et kæmpestort, blødende sår. "

For det første tager Leonora Christine fat i et emne, som på mange punkter er lidt tabubelagt. For i vores samfund skal vi helst have et godt forhold til vores familie. De skal være vores klippe, og vores mor skal helst være den bedste i verden - men sådan er det langtfra altid. Men det er ikke bare det at emnet tages op på, men også måden det behandles på. Det er så ærligt og hudløst. Den løfter sløret for alle de problemer der følger med når man vokser op med en betinget kærlighed fra ens forældre. Den giver et indblik i komplekse følelser, når den beskriver hvordan Leonora forgæves forsøger at skabe et godt forhold til moderen, da moderen bliver dødelig syg. Hvordan hendes kærlighedsliv er ramt af at, hun ikke oprigtig tror at nogle kan holde af hende.  Hvordan faren insistere på at hun ikke skal grave kløften dybere end den er. At moderen viser hendes kærlighed i handlinger -  men hvad skal man bruge kærlighed, frosset ned i form at aftensmåltider eller tøj lagt frem til næste dag, når man i virkeligheden har brug for accept og anerkendelse af den man er? Og hvad med alt det usagte i relationen? Der er så mange nuancer og aspekter, der kun virkelig kommer til deres ret, når de bliver udtrykt i romanens helhed.

"Fra nu af ville alle vide, hvornår forfatteren trækker på sit eget stof, og hvornår hun digter, og det sidst interessere langt færre læsere end det første." 

Den anden ting jeg vil fremhæve at Leonora i bogen invitere læseren ind i tanker hun har gjort sig om at skrive hendes egen fortælling. Hvad vil faderen sige? Hvordan vil læserne modtage bogen? Vil hun være i stand til at skrive en ny roman efter dette? 


"Jeg ville heller ikke negligere min mors indsats. Alt det, hun gjorde, for at jeg skulle være sund og rask. Al den mælk, jeg skulle drikke. Alt den slik, jeg ikke måtte spise. Gulerødderne, hun skrællede. Madpakkerne, hun smurte, og det varme tøj, hun lagde frem til mig hver morgen. Hun skal også have point for at levere scener, der kan tolkes på tusinde måder.”


Bonus: Undervejs i hele romanen nævnes der både sange og bøger, som har haft en vigtig betydning for Leonora i forskellige faser af hendes liv. Louise fra bogbloggen The fictional har været så sej samlet dem i to lister. Du kan finde listen med bøger her og listen med sange her. Du kan også læse Louises anmeldelse af bogen her.

lørdag den 3. februar 2018

Ekspeditionen af Scott Kelly

"At virkeliggøre sine drømme er en holdsport
3/6 stjerner     sideantal: 392    Forlag: Don Max(politikensforlag)
 Undertitel: et år i rummet. 


Den 27. marts 2015 er nok ikke en dato, der siger de fleste af os noget - men for Scott Kelly er dette en ganske særlig dato. Det var nemlig den dag hans 340 dage lange ekspedition i rummet startede.  Selvom ekspeditionen var en præstation i sig selv, så var det i lige så høj grad en præstation at kvalificere sig og blive udvalgt som astronaut. Hele denne rejse deler Scott Kelly med os i hans bestseller "Ekspeditionen". Vi hører både om hans barndom, med en alkoholiseret far som er politibetjent -  men ligeså godt kunne have været kriminel og en mor, som har videregivet hendes børn en viljestyrke til at opnå mål. Vi høre om hans forvandling fra at være en uengageret skoledreng, til en ung stålfasthed mand på vej til at blive pilot i militæret. Faktisk går der lidt for meget privatliv i bogen for mit vedkommende. Det var nemlig ikke for at høre om den berømte Scott Kelly jeg læste bogen, men for at høre om rummet. Men privatlivsvinklen giver nogle spændende indsigter i hvad det kræver at blive astronaut og måske kan nogle unge mænd endda spejle sig i Scott Kellys historier og opvækst.

"Det er svært at forklare folk der ikke har været her, hvor meget vi kommer til at savne naturen. Engang vil man have opfundet et ord for den særlige type nostalgi vi føler for alt levende, vi kan alle sammen godt lide at høre optagelser af naturen - regnskoven, fuglesang og vinden i træerne."


Heldigvis er der også plads til historier om livet i rummer og kulturen omkring rumrejser. Bogen giver adgang til en verden, jeg aldrig ellers ville have kendt og jeg kan blive helt rundtosset i hovedet over at tænke på alle de ting der er muligt og de underlige fænomener, der optræder i rummet. 

Under ekspeditionen blev der foretaget over fire hundrede forskellige eksperimenter. Eksperimenterne kan groft kategoriseres i to kategorier. Den første handler om forbedring af livet på jorden og den anden om forbedring af livet i rummet. Men udover at foretage eksperimenter, blev Scott Kelly også et eksperiment i sig selv. For hvad sker der med mennesket fysiologiske tilstand ved længere ophold i rummet og hvordan reagere kroppen når den kommer ned på jorden igen? Ikke bare nu, men også om 1 år, 10 år, 30år? osv?

"Var formålet med Cooks ekspedition opdagelse eller videnskab? Betyder det i sidste ende noget? Den vil blive husket for begge dele, og det samme håber jeg kommer til at gælde mit ophold i rummet. "


 Selvom en tur i rummet nok har været en barnedrøm for mange af os, så er det nok de færreste af os, der tør afsted hvis det kom til stykket. Og da slet ikke for at spendere næsten en helt år på en rumstation på størrelse med en fodboldbane(ISS) Det virker både klaustrofobisk, farligt og 
angst fremkaldende, men som Scott Kelly siger;  


"Livet var kun værd at leve hvis man forsøgte at gøre noget svært. At gøre noget sikkert, noget man på forhånd viste kunne lade sig gøre, var spild af tid."

Bogen var spændende, men efter min mening var den lidt for lang og der var flere passager der ikke interesserede mig, særligt dem om han privatliv. Men på trods af dette er der nogle virkelig interessante pointer og vinkler i bogen, jeg er glad for at have fået med bl.a. omkring videnskab, viljestyrke og savn. Særlig epilogen var spændende, som sidst nævnte citat stammer fra:

"Jeg er tit blevet hvad vi har lært af mit år i rummet. Indimellem tænker jeg at folk nok gerne vil høre om en enkel dybsindig videnskabelig opdagelse eller erkendelse, noget der ramte mig (eller forskerne på jorden) som en kosmisk stråle igennem bevidstheden og kom til at udgøre et højdepunkt under min mission. Den slag kan jeg ikke byde på"

tirsdag den 30. januar 2018

At leve smukt af Pema Chödrön

“Tro ikke på alt hvad du tænker”
3,5/6 Stjerner    Sideantal: 132   Forlag Klims Lotusbøger
Undertitel: Med uvished og forandring


Vi forsøger at holde fast i nydelse og afvise ubehag i en verden, der hele tiden forandre sig. Vores strategier er ikke pålidelige.”

Det var titlen der fangede mig ved denne bog. Hvem vil ikke gerne kunne leve smukt? Og særligt i en verden som vores, hvor stort set alt er uvist og under forandring? Men hvordan? Svaret på dette leveres i bogen af den tibetanske buddhistiske nonne Pema Chödrön. Bogen tager udgangspunkt i de tre buddhistiske løfter: 1) Pratimoksha- løftet: forpligtelse for at være gode ved andre og ikke gøre nogen fortræd, 2) bodhisattva-løftet: at have et åbent hjerte og sind, og 3) samaya-løftet: at omfavne livets grundvilkår, uden at ønske dem anderledes, end de er. Hvert løfte har sit eget kapitel. Derudover er der et indledende kapitel omkring det menneskelige tilværelses fundamentale tvetydighed og indre monologer.

Målet er at have det o.k. med alt, vi måtte føle, i det øjeblik vi føler det.

Bogen gav mig stof til eftertanke. Den gav mig en smagsprøve på den buddhistiske tænkemåde og udfordrede mig til at droppe den indre dialog omkring rigtig og forkert, godt og ondt. Men jeg kunne mærke at det var en ny verden, med en tilhørende ny begrebsverden. Derfor var det til tider svært at følge med. Jeg var vildt begejstret fra det første kapitel, men gik en smule død i det sidste. På trods af dette gav bogen mig redskaber jeg kan praktisere i min hverdag, når jeg kommer ud for vanskelige situationer. Både i forhold til tankemønstre, men også meditationsøvelser fx Tonglen. Jeg tror det er en bog, der skal have lidt tid til at manifestere sig, efterhånden som man forsøger at praktisere den. Hvis man vil have noget ud af den, er det ikke nok bare at læse den, man må også bruge den aktiv. 

Vores ubehag kommer af vores anstrengelse for at få fast grund under fødderne samt vores ønske om konstant tilfredsstillelse.

Bogen er en del af forlaget Klims bogserie; Lotusbøger, som består af udgivelser i den buddhistiske tradition. Bøgerne i serien er udvalgt på baggrund af deres anvendelighed i hverdagen. Du kan se de øvrige udgivelser i serien her

Vi tænker ofte på dem, vi ikke kan lide, som vores fjender. I virkeligheden er de ekstremt vigtige for os, og vi bør nok snare se dem som vores læremestre.



mandag den 29. januar 2018

Trip af Eik Skaløe

"I hver eneste generation må der være nogle, der bryder med alt det rådne og det onde."
3/6 stjerner Sideantal: 339   Forlag: Artur (serie under Turbine forlaget)
Under titel: tekster fra tresserne

Jeg fik, ligesom mange andre unge, øjnene for Eik Skaløe, da jeg så den biografiske film "Steppeulven." Jeg blev betaget af hans musiske univers, men i lige så høj grad også hans liv, valg og den tid han levede i. Særligt sidstnævnte for man et ucensureret adgang til i tekstsamlingen Trip. Som der står i forordet

"Trip er blevet et spejl. Det er ikke en betragtning om tresserne set i et efterrationaliseringens skrå kontur belysning, den er et direkte pulsslag af kærlighed, tvivl, narkotika, poesi, kammeratskab og tidens tyranni. Glohede tanker - som de føles, når man er ung - i tresserne."

Tekstsamlingen indeholder en række danske digte, engelske sangtekster, de originale tekster fra albummet Hip, prosatekster om Eiks liv (fx fra hans rejse ti Bagdad og tanker omkring at melde sig selv for apoteksindbrud) og til sidst novellen Chelas aftenhistorie. 

"Ordvæge,
tag plads i mig,
at jeg,
når mørket kommer,
kan kaste lys"

Prosateksterne er så vidt jeg forstår alle fra tiden inden steppeulvenes dannelse og giver derfor en fornemmelse af den kraft og det drive, som lå bag skabelsen af et af Danmarks mest rockmytologiske bands: Steppeulvene. 

"Passiviteten forudsætter at livet har noget at give en. Men livet er uden mening og har intet at give sig selv. Jeg gisner at passivitet kan være mangel på talent for livet."

Et tidspunkt i filmen Steppeulven siger Eik: "Jeg besluttede mig for at tage til Paris, for at lede efter den forfatter jeg var." Da jeg læste tekstsamlingen var mit indryk faktisk, at han ikke helt havde fundet denne forfatter stemme endnu. Han manglede mange gange form og budskab, mens han få gange ramte smukt og præcist. Men måske er det en af de ting der gør bogen spændende. Det er et ucensureret blik i tidsånden og et barn heraf, som inderligt ønsker at udtrykke sig - og ikke venter på det perfekte. Jeg kan næsten forestille mig hvordan nogle af teksterne er blevet til i en skriverus, lidt ligesom Jack Kerouac's beat klassiker Vejene. (Dog langtfra af samme litterære kvalitet). Dette underbygges af at Eiks egen anarkistiske forvaltning af sprog, tegnsætninger og retskrivning, er bevaret. 

"Hos forfatterne fandt jeg forskellige splinter af sandheden. De når ikke hinanden.  Hver for sig sidder de som specialister og drømmer sig nærmere. Læseren, mig, rummer splint efter splint, han ønsker bindemidler, overmodig, som han er. I sin tåbelighed griber han pennen, knækker en ny splint af helheden og kaster den i bunken til de øvrige. "





fredag den 26. januar 2018

Min notesbog

Bogen er en gave fra Politikens forlag. 

Den første måned i det nye er er snart ved at være over, og måske har du endnu ikke fået dig en kalender. Måske er du træt af de traditionelle, kedelige og lidt kiksede spiralrygskalender. Hvis dette er tilfældet har Politikens forlag et alternativ, nemlig bullets kalenderen min notesbog. Nu har jeg brugt den en måneds tid, og her er min mening om den. 

Min notesbog er meget mere end blot en kalender. Hver måned har sit eget fokus fx kost, bøger, personlig udvikling, økonomi, ferie osv. Derudover har hver måned en liste med motion, kost, højdepunkter fra måneden og en humørblomst. 
Personligt har jeg ikke anvendt listerne kost og motion. Dels fordi jeg ikke har fundet dem relevante, men også fordi jeg ikke har kunne finde ud af at udfylde dem i den form de var lavet. Jeg deler nemlig ikke min måltider op i grupperne grøntsager/frugt, kostfibre, proteiner og fedt. eller motionere ud fra seks forskellige øvelser på listen. 
Derimod har jeg været glad for månedens højdepunkter og humørblomsten, da de giver anledning til refleksion bl.a. om hvorvidt man reelt bruger sin tid til det man har lyst til og om man er tilfreds med måneden. (Humørblomsten, er en blomst, hvor hver dag repræsentere en dag. Den kan så males i fem forskellige farver, alt efter om dagen hovedsageligt har været glad, lykkelig, eftertænksom, trist eller stresset. Den giver et godt overblik over ens humør, som man eller ikke ville have haft.)

Bogens layout er superflot og der er noget helt specielt og hyggeligt over at sidde med en fysisk bog og planlægge, reflektere og tage noter. Den har dog en stor ulempe. Det er ikke en kalender der er tilpasset et specifikt år.  Dette betyder at man selv skal sætte datoer og ugenummer ind i ugekalenderen og at der ikke er ugedage navne på oversigtskalenderen. Dette er ret tidskrævende og jeg lavede fejl i det flere gange. Dette skal man helt sikkert indstille sig på, inden man investere i notesbogen.