fredag den 23. juni 2017

Vegetaren af Han Kang

Forlag: Gyldendal    Sideantal: 196
5/6 stjerner 

"Før min kone blev vegetar, havde jeg altid tænkt på hende som værende fuldkommende upåfaldende i enhver henseende" Sådan starter Han Kangs roman Vegetaren. En roman som har høstet stor international anerkendelse og opmærksomhed. Den vandt tilmed Man Booker International Prize prisen i 2016.  Romanen er dog skrevet ud fra en meget specifik koreansk kontekst, der kan virke fjern og uforståelig for os læsere i vesten. I en koreansk kontekst ses den første sætning oftest som en kompliment. I Sydkorea ses der skævt til folk der træde uden for normen og gøre sig særlig bemærket.  Det er også derfor det skaber stor røre i Young-hye familie at hun vælger at blive vegetar.

  Denne kultur forskel er vigtig at gøre sig bemærket, hvis man ønsker at forstå Som romanen skrider frem bliver Young-hye forhold til omverden mere og mere bizar og hun ønsker til sidst at blive til et træ. Dette sker naturligvis med store protester fra hendes omverden. 


Rent tematisk tager romanen fat i et hav af temaer. Heriblandt psykisk sygdom, kønsroller, seksuel udnyttelse, dysfunktionelle familiemønstre og samfundsnormers undertrykkende karakter.  Selve romanen er opdelt i tre sektioner, der alle beskæftiger sig med hovedkarakteren Young-hye fra forskellige perspektiver. Disse perspektiver er tidsmæssig ikke overlappende, og lægger med et par års mellemrum. 

Første sektion ses fra hendes mands side. Han er det ideale billede på den typiske koreanske mand der har fulgt den gyldne middelvej. Gennem hans øjne ses Young-hye i kraft af hendes funktion hjemmegående, datter og søster.  Meget påfaldende nævne han hende ikke ved navn, men blot hendes betegnelse som hustru. 

Anden sektion ses fra Young-hye's svogers perspektiv. Han væmmes ved Young-hye mands syn på hende som objekt og funktion, hvilket fremgår i følgende:
"Det som foruroligede ham, var at hans svoger åbenbart syntes det var helt naturligt at kassere sin kone som om hun var et ur der var gået itu, eller en ødelagt køkkenmaskine"
Påfaldende nok ser han dog selv Young-hye som et objekt, både i form af hendes rolle som muse, men også som et seksuelt objekt.  Hans manglende syn på hende som et helt menneske giver også os som læsere en manglende forståelse for hende. 

Tredje sektion fortælles fra Young-hye's storesøsters perspektiv. Denne del af bogen betog mig mest, da den virkelig fik de psykologiske aspekter i spil.  Young-hye bliver for søsteren et spejl for hende selv. Søsteren har altid været enormt ansvarsfuld og levet op til forventningerne omkring hende. 
 "Hun var ikke længere i stand til at håndtere alt det som hendes søster mindede hende om. Hun havde ikke kunne tilgive hende at havde krydset den grænse som hun aldrig ville kunne få sig selv til at overskride, kunne ikke tilgive Yeong-hye den storslåede uansvarlighed som havde gjort hende i stand til at ryste de sociale begrænsninger af sig og lade  sin søster stå alene tilbage, stadig fanget.  Og inden Yeoun-hye havde brudt de tremmer, havde hun ikke engang vist at de fandtes


De tre sektioner kan med fordel læses af tre omgange, og var oprindeligt også udgivet hver for sig. Ingen af de tre perspektiver formår at løfte sløret for Yeong-hye, som forbliver et mysterium, hvilket er et af romanens store forcer. Der også viser hvor blinde vi er for hinanden.
Romanen er skrevet i et letlæsligt sporg, men formår at være smukt og fange stemninger der spænder fra det drømmeagtige til det mere mareridtsagtige.  
Det skal dog nævnes at romanen indeholder meget voldsomme scener, både i forhold til tvang, voldtægt og bedrag.  Romanen er meget anderledes end hvad jeg tidligere har læst og jeg kunne forestille mig den langtfra er alles kop te. Jeg vil i hvert fald anbefale at gå til den med et åbent og reflekterende sind. Den er fyldt med lag og indeholder så uendeligt meget på sine få sider. Jeg har læst murstensromaner jeg havde mindre at tale om end denne.

Han Kang har selv udtalt følgende ”Jeg skrev denne bog, fordi den handler om det, som altid har optaget mig, som det at være menneske og menneskelig”, hvilket er en meget god beskrivelse af romanens agenda. 




tirsdag den 20. juni 2017

Boganbefalinger jeg tog med mig hjem fra folkemødet!




Folkemødet er en forunderlig verden, hvor man sjældent kan gå mere end ti skridt uden at falde over noget interessant, nyt og spændende. Det er en verden der indeholder meget mere en blot politik, men som også flyder over med kendisser, kultur og folkeånd. Stemningen emmer af energi, ideer og engagement. I år var jeg så heldig at mine eksaminer gav mig mulighed for at deltage og da jeg kom hjem var min kuffert ikke blot fyldt med brochure og partibolsjer, men også nye anbefalinger inde for bøgernes univers, som jeg vil dele med jer her.


Bog anbefalinger:

Mor skriver digte - Torsdag aften var jeg til højskoleaften i højskolernes telt. Udover højskole sang og konkurrencer bød aftenen på digtoplæsning.  Her stiftede jeg bekendtskab med den charmerende digtsamling "Mor skriver digte"  Digtene indeholder skarpe små humoristiske hverdagsobservationer og du  kan læse lille udpluk her og her. (De unge kollegaer og Bøffer til aftensmad var de to der blev læst op til selve arrangementet)

Den sprogløse verdensborger - Lykke Friis holdt fredag et oplæg om hvilke problematikker der ligger i vores ensidige fokus på det engelsksprogede, både i forhold til at der går nogle sproglige facetter tabt, men også i form af at debatten først begynder når noget er blevet oversat til engelsk. Under oplægget anbefalede hun bogen "Den sprogløse verdensborger". Alene titlen triggede min interesse da den er så paradoksal.

Folket skønhed -  Folkets skønhed er bogen alle allerede har talt om og læst. Den vandt tilmed Det gyldne laurbær og Politikens læserpris. Personligt skimtede jeg blot selv forlagets beskrivelse af bogens, som plot der følger Marie der er gift med elektriker lærlingen Otto og har en hård opvækst i bagagen som er præget af vold og fattigdom. Ikke umildbart en bogtype der finder vej til mit natbord, men efter at have været til et oplæg om bogen med forfatteren og hendes forlægger, har jeg i den grad skiftet mening. Jeg fik et indblik i tankerne bag og er vild med opbygningen om at Marie først reagere på hendes barndom når hun r kommet i trykke og ordentlige rammer og hvordan dæmonener bliver indvendige når hun kommer i det fine parcelhus. 



Kommende bøger at glæde sig til:
Fake news af Vincent F. Hendricks  - Måske kender du allerede Vincent Hendricks, da han både vandt Rosenkjærprisen 2017, er leder af Center for information og Boblestudier og  står bag bogen "Spræng  boblen" Sidstnævnte handler om sociale medier og oppustende tendenser i den offentlige debat. Han nye bog er skrevet i samarbejde med Mads Vestergaard og handler om anatomien bag fake news. Bogen forventes at udkomme 14/8 2017

Gå Glip af Svend Brinkmann - Brinkmann har allerede gjort os umådeligt meget klogere på os selv og det samfund vi lever i med hans to bestsellere "Stå fast" og "Ståsteder", men han har stadig mere at sige. I hans nye bog vil han sætte fokus på værdien i at nøjes og at se det at gå glip af noget som et aktiv handlen og ikke noget der bare passivt sker.  Bogen forventes at udkomme 12/9 2017


Marete Pryds Helles science fiction roman - Under oplægget med Merete Pryds Helle kom forlæggeren ind på at Merete faktisk oprindelig afleverede en hel anden bog til forlaget, nemlig en science fiction roman. Forlæggeren mente dog ikke det var tiden i hendes karriere til en sådan roman og hun kom efter en lang samtale op med folkets skønhed. Hun har dog stadig intentioner om at få udgivet i bogen engang i fremtiden, hvilket jeg ser frem til. Bogen har hun skrevet med videnskabelig assistance fra astronomen Anja Andersen(du kan læse anmeldelsen af hendes bog "En lille bog om universet" her.). Der skulle bl.a. være noget omkring den 7 dimension, hvor alt vender på vrangen, hvilket i Mette Pryds Helles hoved giver associationer til at gå med følelserne ude på kroppen. 


Filmatiseringer
Lykke Per - i august sidste år startede optagelserne til TV2's største danske fiktions-tv projekt, nemlig filmatiseringen af Henrik Pontoppidans udviklingsroman fra det moderne gennembrud "Lykke Per". Filmatiseringen består af en miniserie af fire afsnit og er instrueret af ingen ringere end Bille August. Det er også ham der har været maniskrift forfatter i samarbejde med hans søn Anders August. Serien forventes at være klar engang i 2019, så hvis du, ligesom mig, endnu ikke har nået at læse romanen skulle der være tid nok til at nå det




fredag den 2. juni 2017

Litteratur på DR lige nu - LitteræreLinks #9


Det er desværre ikke så ofte at der er fokus på litteraturens verden på DR's sendeflade – i hvert fald ikke så ofte som jeg kunne tænke mig der var. Men lige for tiden ligger der faktisk to programmer om to vidt forskellige forfattere. Derfor tænkte jeg at jeg hellere måtte dele det med jer, hvis i ikke selv har opdaget dem endnu. 

Den første er en lille svensk minidokumentarserier på tre programmer om vores alle samens Astrid Lindgreen. I serien løftes sløret for mange af Lindgrens inspirationskilde fx Pippi Langstrømpes Abe og karakteren Blomkvist, som, uden at afsløre for meget, faktisk har en smule tilfælles. Dokumentaren kommer også ind på stærke personlige oplevelser og erfaringer, som var med til at forme hende til en af verdens allerbedste børnebogsforfatter. Derudover giver serien også et godt indblik i den historiske kontekst Astrid Lindgren levede i. Indtil videre er to af afsnittene tilgængelige (sorgfugl  og Stærkest i verden). Det sidste afsnit bliver sendt d. 7 juni kl 20:00. Hele serien kan dog ses online på DR's hjemmeside indtil d. 6 juli


Det andet program er en dansk dokumentar om  Knud Sørensen - digter og fortæller. Dokumentaren handler dog ikke kun om ham, men også Den store generation af jyske forfattere fra begyndelsen af 1900-tallet. Der kommes både ind på J.P. Jacobsen, Johan Skjoldborg, Jeppe Aakjær og Aksel Sandemose. Alle sammen forfattere der tager fat på de danske landliv, som også er et stort tema i Knud Sørensen forfatterskab. Rent historisk indeholder dokumentaren også spændende facetter og kan ses indtil d. 14 juni 2017.

tirsdag den 16. maj 2017

Berlin-Moskva af Wolfgang Büscher

“En nat dybt inde i sommeren trak jeg døren efter mig og gik så ligeud som muligt mod øst”
 ?/stjerner  Undertitel: En rejse til fods
Sideantal: 190  Forlag: C&K Forlag  Bogen kan købes her

I sommeren 2001 snører den tyske journalist Wolfgang Büscher sine vandrestøvler og begiver sig ud på en 83 dage lang vandring fra Berlin til Moskva. Turen er en historisk undersøgelse, hvor han følger sporet af Hitler og Napoleon. På hans rute kommer han fordi historiske mindesmærker, slagmarker og henrettelsessteder. Han går langs de dødes allé i Polen, hvor SS-officerer hængte egne soldater, forbi Tjernobyl og gennem skovene i Katyn, hvor de sovjetiske styrker begik masselikvideringer.  Men ruten byder ikke blot på døde historiske steder, men også møder med mennesker af kød og blod der kan berette om krigens betydninger og de folk hvis skæbne blev revet midt over på grund af denne. 

Alle, der hidtil havde talt til mig, havde spurgt mig hvorfra. Denne mand spurgte mig hvorhen, og jeg remsede det op for ham, Minsk, Borisov, Orsja, Smolensk, Mojaisk og på et eller andet tidspunkt Moskva, slog han mig på skulderen: “Det er den vej, tyskerne altid tager

Det er dog ikke det historiske indhold i sig selv der gør denne bog til noget helt særligt.  Sproget spiller også en væsentlig rolle, da Wolfgang Büscher har en helt særlig evne for iagttagelser og formidling af stemninger. En evne han formår at harmonere med dybsindige refleksioner. Han skaber dermed en fantastisk essay-reportage med bogen "Berlin-Moskva"

Jeg prøvede at forestille mig, hvad det mon kunne være blevet for et land, hvor alle sammen havde været med og ikke navne i sten. Et på grund af omstændighederne ikke efterladt værk, en udeblevet revolution, hvad den så end kunne have medført af omvæltninger

Sproget er også skrevet på en måde så den kræver en opmærksomhed og at man giver sig tid til at læse hvert ord og smage på det. Ens læsetempo skal helt ned i gå-tempo, ellers for man simpelt hen ikke alle de gode sprogdetaljer med. En skrivestil der jo passer helt perfekt til en bog om at vandre. Se blot hvor meget kraft der kan gemme sig i to linjer i bogen:  


Farven rød, af alle, havde fået en helt ny betydning, nu var det Marlboros og Coca-Colas farve. Røde plasticstole, røde firmavimpler, telte, borde, markiser. Hvor der var rødt, var der vesten

mandag den 15. maj 2017

Sluk af Imran Rashid

“Når vi i dag kigger tilbage, vil det ikke være en underdrivelse at konstatere, at der var et liv før smartphonen og et markant ændret liv efter dens udbredelse.”
2/6 stjerner   Sideantal: 256
Undertitel: Kunsten at overleve i en digital verden
   Forlag: Lindhardt&Ringhof     Bogen kan købes her

Jeg har det lidt svært med hvordan jeg skal gribe anmeldelsen af Imran Rashids bog "Sluk" ad fordi jeg føler at bogen på ingen måde lever op til mine forventninger jeg havde fået ud fra forlaget beskrivelser. Hverken i forhold til form eller indhold.  Starter vi med formen, så havde jeg forventet en anden og mere rolig opbygning. Imran Rashid berører ofte flygtig et emne, som han så igen flygtig tager op senere i bogen. På en måde føles det som at ens opmærksomhed som læser hele tiden tvinges til at hoppe rundt og aldrig rigtig kommer i dybden. Dette underbygges af at de forskellige afsnit er enormt korte. En opbygning som i mine øjne minder meget oplevelse med at surfe rundt på nettet, hvor man lige finder diverse spændende afstikker undervejs. Ret ironisk, taget bogens emne i betragtning.

Vores liv er i dag blevet så intense, komplekse og informationsfyldte, at vi alt for ofte og nærmest dagligt mister overblikket over, hvorfor vi gør, som vi gør

Rent indholdsmæssigt blev jeg ikke præsenteret for meget nyt. Her skal det dog bemærkes at det ikke flertallet af folk der ligesom mig har brugt tid på fx at læse "Mærk Verden" af Tor Nørretranders eller "At tænke - hurtigt og langsomt" af Daniel Kahneman som bogen bland andet referere til, så denne oplevelse ved jeg ikke om alle vil dele med mig. Derimod synes jeg der er en ubalance mellem hvad der "uddybes" og gås lidt henover. Fx afsættes der flere e-bogssider til at forklare noget så simpelt som Maslows Behovspyramide, mens man let går over at en psykolog har bidraget til  "forståelse af forskellige psykologiske discipliner, herunder indlæringsteorier, psykoterapi og udviklingspsykologi. Han spillede desuden en væsentlig rolle i overgangen fra behaviorismen til den mere moderne kognitive psykologi ved blandt andet at være med til at afdække andre motiverende faktorer for menneskers adfærd end behaviorismens belønning og straf."  Ret irrelevant hvis vi har med en læser at gøre som har behov for uddybelse af behovspyramiden. Det bliver bare ligegyldigt information der flagrer i så fald.

En af bogens helt store akilleshæl er at den vil for meget og samtidig ikke for struktureret det den vil. Bogen er opdelt i to dele "Det komplekse liv" og "Et liv i flow". Første del består af en pærevælling af dårlige ting ved teknologien, samt en masse teori. Tingene bliver først rigtig koblet sammen i anden del, hvor værktøjerne til at håndtere teknologiens udfordringer præsenteres. Her er særlig fokus på Imran Rashid ide om sundhedsflowet, som er stærkt inspireret af de fire livszoner. Her deles hverdagen op i jegtid, fritid, arbejde og familie. Imran opfordrer til større refleksivitet om hvad vi bruger disse områder til og hvorfor. Derudover består denne del også af en række lister med ideer til hvad man konkret kan gøre. Jeg er dog ikke helt enig med dem alle fx foreslås det at man slår den funktion fra der viser hvor meget batteri der er på ens mobil, så man ikke stresser over at den skal oplades. For mit vedkommende vil dette råd dog have den stik modsatte effekt. Problemet ved denne opdeling er at den kan virke en smule rodet. For mit vedkommende havde det fungeret bedre hvis man havde taget et enkle emne i hvert kapitel og behandlet det til bunds. Fx kunne det være delt op koncentration, bevidsthedskontrol, stress osv. Dette vil have givet mig et meget bedre overblik som læser.

Meget kort så passede bogen ikke til mine forventninger og læsepræferencer.  Men hatten af for at Imran Rashid har valgt at sætte fokus på et vigtige emne med denne bog. Nemlig vores brug af teknologiens konsekvenser. Noget vi bør reflektere mere over i vores hverdag og i den grad tage seriøst. 

onsdag den 10. maj 2017

En tur i skoven af Bill Bryson

"Skoven minder ikke om andre steder. For det første er den kubisk. Træerne omgiver én, luder ind over én, trænger sig på fra alle sider. Skoven tager udsigten og lader én tilbage uden overblik eller fat kurs. Den får én til at føle sig lille og forvirret og sårbar som et lille barn, der er faret vild i en skov af voksne ben. Hvis man befinder sig i en ørken eller på prærien, er man i det mindste klar over, at man er ude i et sort, åbent terræn. Står man i en skov, er størrelsen kun en fornemmelse. Skoven er tilsyneladende uendelig, og man aner ikke, hvor man er"
Undertitel: Amerika genopdaget på Appalacherruten
4/6stjerner   Sideantal: 299    Forlag: C&K forlag
Bogen kan købes her

Bogen "En tur i skoven" handler ikke bare om en lille tur i en hvilken som helst skov, men i skoven omkring den berømte og berygtede Appalacherrute. En amerikansk vandre-rute på omkring 3500 km, som går igennem 14 stater fra Georgia til Maine.  De er de lange vandre-ruters bedstefar, som de fleste vandrere og eventyrer drømmer om at besøge en dag. Dette gjaldt også Bill Bryson og da han flyttede til en lille by i New Hampshire befandt ruten sig stort set i hans baghave. Som den berømte naturforsker John Muir siger; så var det noget det kunne få én til at "smide et franskbrød og et pund te i den gamle rygsæk og sprænge over gærdet i baghaven

Bill Bryson er godt nok middelalderende og ikke helt i topform længere, men det forhindrer ham ikke i at kaste sig hovedkulds ud i den lange vandretur.  Det viser sig dog, at han ikke er den eneste som går med drømme om Appalacherruten. Hans gamle kammerat Stephen Katz vil også gerne med, og det for han lov til, på trods af at han gik Bryson på nerverne sidst de var på rygsækrejse gennem Europa i deres unge dage. Og at han, om end muligt, er i endnu dårligere form, og ikke har yderlige erfaringer med vandring. Grundstenen er så småt lagt til et livsbekræftende og morsomt eventyr.

"Når dagen er forbi, tænker man ikke "Jeg har gået 25 km i dag,"
 lige så lidt som man tænker: "Jeg har trukket vejret 8000 gange i dag."
 Det bliver bare noget man gør"

Bill Bryson er nok ikke kendt af de fleste som hverken vandrende eller eventyrer, men nok snarere som forfatteren bag bestselleren "En kort historie om næsten alt". Kærligheden til formidling af viden, som lå bag denne bog, kan helt klart genfindes i "En tur i skoven". Selvom bogen handler om hans egne oplevelser med at gå ruten, handler den i ligeså høj grad om rutens historie, geografi og biologi. Man får bl.a. svar på hvordan ruten opstod, hvilke konflikter der har været undervejs, samt hvordan biodiversiteten og dyrelivet har ændret sig. Bryson formår kort sagt at skabe en harmoni mellem den personlig indgangsvinkel og de helt store linjer. Nogle ting satte sig mere fast end andre. Bl.a. det faktum at amerikanere på gældende tidspunkt (1998) kun gik 350 m om dagen i gennemsnit, hvilket svarer til hvad Bryson og Katz gik hvert 20 min. Ret tankevækkende!!

"Jeg havde nået et punkt, hvor smerte og vabler var en så indgroet
 del af min eksistens, at jeg ikke længere lagde mærke til dem"

Bogen er også fyldt med anekdoter og myter om dem som har gennemført hele ruten i et stræk. Heriblandt findes alt lige fra en bedstemor, til en overvægtig knægt som gerne ville tabe sig, og startede ud med, kun at kunne gå 8 km om dagen. Der er tilmed de folk som slet ikke kan holde op med at vandre og vender om mod Georgia igen når de når Maine.  Jeg kan dog allerede afsløre her, at hverken Bryson og Katz ender med at blive en del af denne fornemme klub. De ender med at vandre ca. 1400 km af ruten, hvilket svarer til ca. 39,5% af stræktingen.  Bogen kommer også ind på de mere dystre anekdoter om mord og bjørne-angreb.  Hvis jeg skal beskrive bogen med få ord, så er den nok den bedste og mest underholdende guide til Appalacherruten, både for dem som vil gå den, drømmer herom eller ligesom jeg selv, aldrig havde hørt om ruten før. 

Bonus: bogen blev filmatiseret i 2015 med Robert Redford i rollen som Bill Bryson. Du kan se traileren her


"Man bliver altid en smule chokere, når man forlader stien og pludselig befinder sig i en verden med bekvemmeligheder og valgmuligheder, men det var noget andet denne gang. Denne gang var det permanent. Vi hængte vandrestøvlerne op på væggen. Fra nu af ville der altid være Coca-Cola, bløde senge, brusebag og hvad vi i øvrigt havde lyst til"

mandag den 1. maj 2017

Astragal af Albertine Sarrazin

"Min nye frihed lægger mig i lænker og lammer mig"
4/6 stjerner  Bogen kan købes her
Sideantal: 190    Forlag People's Press

Astragal er mange ting. Det er navnet på den knogle Albertine Sarrazin brækker i hendes flugt fra kvindefængslet, men det er samtidig også navnet på den roman hun senere skriver. En roman der får fiktion og virkelighed til at smelte sammen. En roman som så dagens lys første gang 1965 og i dag har opnået status som moderne fransk klassiker. Og sidst men ikke mindst, en roman som har imponeret selveste Patti Smith i en sådan grad at hun skrevet forordet til den nylige genoversættelse af roman. Et forord der er dybt personligt, og hvor hun afslører hvordan romanen har sat store aftryk i hendes liv.

"Måske er det forkert at tale om sig selv, når man skriver om en anden, men jeg spekulere oprigtigt talt på, om jeg ville være blevet til den, jeg er, uden hende" (Patti Smith første ord i forordet.)

Personligt faldt jeg selv for bogen fordi dens hovedkarakter er noget så sjældent som en kvindelig forbryder. En fortællerstemme man ikke ofte støder på i litteraturens verden, hvilket måske også afsløre et tema der findes i romanen, nemlig feminisme.  Et andet stærkt tema i bogen er den eksistentialistiske debat omkring frihed.  Disse to temaer udspiller sig omkring et næsten symbolsk plot. Hovedkarakteren, Anne, springer over den høje fængselsmur og ud i det hun tror er friheden, men i virkeligheden finder hun sig selv i nye lænker.

"Jeg er fløjet, kære med søstre! Jeg sprang, svævede et århundrede. Nu sidder jeg her, befriet fra dette sted, befriet fra jer."

I faldet brækker hun hendes ankel, hvilket bliver en fysisk manifestation af det nye "fængsel" hun i store dele af romanen befinder sig i. Hun må slæbe sig hen til vejkanten, hvor hun bliver samlet op af den tilfældige forbipasserende Julian, som selv er kriminel og derfor fatter sympati for hendes situation. Han finder både et skjulested til hende og forsørger hende til hun kommer på fode igen. På denne måde bliver han hendes befrier, beskytter og elsker, men paradoksal nok bliver han samtidig også hendes nye fangevogter. Anne er ikke bare materielt afhængig af ham,  da hun i takt med forholdet mellem de to udvikler sig bliver hun mere og mere følelsesmæssigt afhængig af ham.

"Min frihed tynger mig. Jeg ville gerne bo i et fængsel med en dør, der kunne lukkes og smadres efter forgodtbefindende - bare lidt længere tid..."

For mit vedkommende var det sidste del af bogen der fangede mig mest. Her begyndte Anne nemlig for alvor at reflektere over sin situation, hendes forhold til Julian og hvad frihed er for en størrelse. Her forsøger at løsrive sig fra ham for at virke hemmelig og selvstændig, men frem for alt for at få ham til at glemme de mange måneder hun var afhængig af ham.

"Jeg håber, du en dag vil flæbe lige så meget, som jeg har flæbet, og at du vil sidde og vente på mig, ligesom jeg har ventet på dig(...) Jeg har alligevel ikke andet at lave end at komme, når du kalder - at være der, til tiden, for dig"

"(...) det er din elskede, men han er også bare en af de fyre, der hver morgen bliver lukket ud af fængslet, og som der går utallige af forbi ude foran caféen - er det så naturligt og nødvendigt at elske netop ham? Det, der strømmer og knitre fra hans krop til min - hvad er det for noget? Hvordan opstod det?"

 Selv om Anne er lille og spinkel indeholder hun en umådelig styrke, både ved at udholde hendes skæbne, men samtidig ikke lade den definere hende. Bogens sprog rammer Anne som karakter godt. Den har en vis råhed over sig, men indeholder samtidig også en poetisk dimension.  Abertine Sarrazin formår dog ikke helt at holde den sproglige stil hele vejen gennem bogen, men når hun gør, er det intet mindre end fantastisk.

"Dette liv som forbandet kvinde, dette forbandede liv, som jeg alligevel lovpriser hver morgen, når jeg slår øjnene op og ser mit fint indrettede værelse, som jeg selv har valgt i stedet for den celle, hvor de troede, de havde muret mig inde"