søndag den 19. marts 2017

I vinterens løb af Rolf Lappert

"Havet skiller sig af med det, som menneskene havde kastet væk,
 eller som havet selv havde taget fra dem"
2/6 stjerner  Bogen kan købes her
Sideantal: 301   Forlag: Tiderne Skifter

Nogle gange støder man på en bog, som man ved, ikke er skrevet til en selv, mens andre ville have en fornøjelse af at læse den. Sådan havde jeg det da jeg sad med "I vinterens løb" af Rolf Lappert.  Bogens hovedperson er en 49-årig kunstner kaldet Salm. Han bruger sin tid i selskab med andre mandlige kollegaer inden for kunstverden. Salm er lidt af en enspænder, der aldrig binder sig til noget, og derfor hverken har  kone, børn eller særlig meget kontakt med sin familie. Lige indtil den dag telefonen ringer, og hans ældste søster er død.  Salm begiver sig derfor tilbage til sit barndomskvarter i Hamborg for at deltage i begravelsen. Langsomt vendes der dog op og ned på hans verden og det ender med at han aldrig at tager tilbage til kunstverdenen, som nu virker kold, overfladisk og ligegyldigt for ham. Han har fået en helt anden livs-prioritering, hvor familien og de små ting kommer først.  Man får en fornemmelse af at hans liv inden disse begivenheder har været styret at tilfældigheder.

"Opildnet af alkohol og ideen om at synliggøre verdens elendighed ved hjælp af  kunstens forestillede han sig, hvordan han ville sy ilanddrevne tøjstykker sammen ti let kæmpemæssigt kludetæppe, en dyster himmel, der skulle hænge ned fra loftet"

Den del af bogen der fangede mig mest, var første del, hvor Salm befandt sig med hans kunstneriske  kollegaer. For mit vedkommende var det spændende og underholdende at høre på disse halv-kyniske mænds projekter og tanker. Da Salm drog mod Hamborg, begyndte bogens tempo dog at blive en smule langsom for mit vedkommende. Bogen er fyldt med detaljerede beskrivelser samt iagttagelser. Selve sproget er meget finpoleret og ofte på grænsen til det kliche-agtige, som det ses i understående citat:

"de lyttede begge tavse til en fugl, der frivillig sad i bur, mens trafikken susede forbi udenfor, folk skyndte sig af sted, og aftenskumringen fald på."

Desværre er det ikke kun sproget som virker en smule kliche for mig. Historien om den kyniske ældre mand der undergår en forandring, og langsomt bløder op, lyder som noget jeg har hørt før. Samtidig er det også en hovedperson som jeg, en 22-årig kvinde, har svært ved rigtig at sætte mig ind i og forstå. Derfor tror jeg ikke bogen kommer til sin fulde ret i mine hænder, men måske hos en læser af det andet køn, der er lidt længere oppe i årene end mig.

Selvom sproget som sagt er en smule kliche-agtig og beskrivelserne lange, så rammer Rolf Lappert til tider hammeren præcist på sømmet. Et eksempel ses i dette citat, som uden tvivl er et af mine favoritter:

"Albert blev den klareste fiksstjerne i hendes univers, der ikke var større end huset, de boede i, haven og den nærliggende park. Krigsudbruddet registrerede hun som en fjern torden, selve krigen som et uvejr, der rasede ude bag mørklægningsgardinet".


lørdag den 18. marts 2017

"When I am dead, my dearest" af Christina Rossetti - Månedensdigt #13


When I am dead, my dearest,
Sing no sad songs for me;
Plant thou no roses at my head,
Nor shady cypress tree:
Be the green grass above me
With showers and dewdrops wet;
And if thou wilt, remember,
And if thou wilt, forget. 

I shall not see the shadows,
I shall not feel the rain;
I shall not hear the nightingale
Sing on, as if in pain:
And dreaming through the twilight
That doth not rise nor set,
Haply I may remember,
And haply may forget. 


tirsdag den 14. marts 2017

Transfervindue af Marie Gerhardt

""Du må være træt" sagde min faste sygeplejeske. 
"Jamen det løser jeg ved at lade være med at stå op," sagde jeg."
5/6 stjerner
Bogen kan købes her
Forlag: Politiken    Sideantal: 90

Transfervindue er en lille bog. Siderne er få, men lad dig ikke narre af dette. Bogen har en kraft, som rammer en med hundredefirs i timen. Det er en bog der er hård at læse, men også vigtig at læse. Den fortæller hudløst ærligt hvordan det føles at være uhelbredeligsyg, og hvordan omverden reagere på dette. 

"(...) At han skulle skynde sig, du havde ikke tid, og jeg hadede når du sagde, at du ikke havde tid."

Bogen udspiller sig i et utopisk univers hvor Nordsjælland er forvandlet til et kæmpe luksuriøst hospice. Her drikker man sunde juice, får cannabisolie og besøger reality-butikken, hvor man kan genopleve sine minder. Her udspionere fortælleren og hendes ven Mikkel de raske på den anden side af muren. De ser på dem med andre øjne end raske folk ville gøre.  Udenfor muren befinder sig også fortællerens kæreste, deres lille søn og hendes omgangskreds. 

"Det er nemmere, hvis i ikke kommer.  Det er nemmere, hvis han vender sig til at, jeg ikke er der. Det er nemmere hvis jeg tænker, at det er okay, at du en dag vil elske en anden"

Konstellationen med dette univers, hvor muren adskiller de raske fra de syge, viser virkelig den afstand der langsomt opstår og vokser sig større mellem den syge og de raske. Bogen formår også at skildre den håbløshed sygdommen føre med sig. De endeløse forsøg på alternative behandlinger, folk fejlslagende omsorg og hvordan relationerne ændre sig, mens drømmen om et mirakel langsomt forsvinder.  

"Det smukke i at du aldrig finder en der kan erstatte mig, det smukke i, at du gør."


Bogen består af 90 små prosatekster, der varierer længde. Som overstående fylder nogle blot få linjer, mens andre optager en hel side. Disse tekststykker minder nærmest om små dagbogsnotater, nogle af dem med poetiske facetter. 

søndag den 12. marts 2017

I love Dick af Chris Kraus

"Den eneste måde at forstå de store ting på er gennem de små. 
Det er ligesom amerikansk førstepersonfiktion"
4/6 stjerne
Bogen kan købes her
Sideantal: 302     Forlag: Gyldendal
Forventningerne til denne bog har været tårnhøje. Bogen er blevet kaldt "Den bedste bog, der er skrevet om mænd og kvinder i det 20. århundrede" af The Guardian og flashed på diverse sociale medier af blandt andet Lordy, Lena Dunham og Emma Holten.  Meget kort handler bogen om parret Chris og Sylvére, der efter en middag med Dick vælger at overnatte hos ham pga. dårlig vejr. Da de vågner næste dag, er Dick væk, hvilket leder Chris's tanker hen på et konceptuel knald. Dette udvikler sig langsomt til en besættelse af Dick fra Chris side, og parret begynder langsomt at skrive breve til Dick, som aldrig afsendes. Brevene udvikler sig til en blanding af dagbog, bekendelse, autofiktion, kunstkritik, og samfundsanalyse.  Dette trekantsdrama bliver langsomt til at blive mere og mere bizart, indtil det ender med et brag på sidste side. 

"Din manglende respons på beskeder gør din telefonsvarer til et blankt læred, som vi kan projicere vores fantasier op på"

Personligt synes jeg at det er forkert at kalde bogen "Den bedste bog, der er skrevet om mænd og kvinder" For det er ikke en bog der handler om mænd og kvinder som de er flest, men om en intellektuel og velprivilegeret gruppe. Det er ikke fordi bogen ikke er vigtig, det er den, men bare ikke lige vigtig for alle.  

"Dick flirter med hende, hans umådelige intellekt strækker sig ud over postmodernismens retorik og gloser og røber en fundamental ensomhed, som kun hun og han kan have tilfælles"

Min egen læseoplevelse med bogen er en smule blandet. Bogen er fyldt til randen med intellektuelle henvisninger og tanker, hvilket i længden virkede en smule trættende på mig. Jeg havde en mindre læsekrise halvvejs i bogen, hvor jeg bare havde fået nok af alle de lag og al den intellektuelle snak. På den anden side ser jeg også bogen som en blomster mark, hvor jeg kan plukke en fin bukket med smukke tankevækkende citater og historier til at sætte mit liv i perspektiv. 

"At eksistere i steder for at være eksistentialist, at lave objekter istedet for at være et. Måden, mit smil bare stråler på, måden, jeg nipper til min te på. "

Selve setuppet bag bogen har jeg det lidt svært med. Det er måske en smule urimeligt at lade alt sexisme og strukturel undertrykkelse personificere igennem en mand, særligt når vi ikke har at gøre med en fiktionel.  Samtidig føler jeg også der ligger en tanke under bogen, at bare man er en klog kvinde, så kan man tillade sig alt og hvis det ikke går som man vil, så må det jo være kvindeundertrykkelse der spiller ind. Jeg ved godt at det ikke er helt politisk korrekt at sige om denne "feministiske helt", men det er den indstilling jeg synes Chris har. Det kan godt være hun ikke bliver behandlet godt af Dick, men hun behandler ham heller ikke ligefrem strålende. Jeg har svært ved at forholde mig til hende som karakter. På den anden side kan jeg sagtens se fidusen i at bogen forsøger at udfordre vores billede af hvad en kvindelig hovedrolle er. At hun ikke nødvendigvis skal være finpudset og from, men et sammensat individ. Jeg har bare ikke rigtig nogen sympati med Chris, jeg afskyer hende faktisk en smule.  Men måske er det pointet? Det kan jeg ikke helt gennemskue. Det er virkelig en bog jeg ville ønske jeg havde læst i en læseklub, for der er så mange paradokser og lag jeg gerne vil have diskuteret og hørt andres meninger om. 

"Men i ny og næ dukkede den foruroligende tanke dog op til overfladen, at et par uden sex nærmest slet ikke er et par."

Da I Love Dick udkom i 1997 druknede den efter sigende i sladder omkring den rigtige "Dick". Nu, godt tyve år efter, anses bogen som et nyere feministisk hovedværk. Dette er i sig selv interessant, da det viser noget om den udvikling der er sket på området. I love Dick falder ind under hvad mange vil kalde fjerdebølge feminisme, som arbejder med at skubbe grænser for hvordan en kvinde kan udtrykke sig offentligt.  Derudover indeholderen også flere observationer om en kvindes rolle i ægteskabet med en mere anerkendt mand. Uanset hvor mange film og hvor dygtig en redaktør Chris er, vil hun altid være Sylvére ledsager. Hver gang Dick besvare hendes breve eller opkald, er det igennem hendes mand.  I gennem bogen forsøger Chris at frigøre sig fra alt dette, med mere eller mindre drastiske metoder.  

Bonus: I maj er der præmiere på en tv-serie der basere sig på I Love Dick på Amazon.
Emme Holten har skrevet et super godt og spændende efterord til I Love Dick.
Det er første gang bogen er tilgængelig på dansk, og det er en del af Gyldendals skala serie, som er super sej. (læs om den her)

lørdag den 11. marts 2017

Holly af Truman Capote

"Jeg er i New York fordi jeg aldrig har været i New York før."
3/6 stjerner
Bogen kan købes her
Sideantal: 185   Forlag: Gyldendal 

Jeg husker tydeligt at min fascination af denne historie startede med en fascination af Audrey Hepburn og det er nærmest umuligt for mig at læse bogen uden hende i tankerne. Alligevel adskiller Truman Capote oprindelige roman sig en del fra filmatiseringen fra 1961. Slutningen er mere dyster og trist i romanen, men måske også mere realistisk. Nogle af karaktererne har fået en andre facetter i filmen, mens rammen for fortællingen i bogen er helt anderledes.  Det var spændende at stifte bekendtskab med den "rigtige" historie bag filmen og få nogle andre perspektiver på historien. 

"Det kan jeg ikke. Jeg vil aldrig kunne vænne mig til noget som helst. Dem der gør det, kunne ligeså godt være døde"

I bogen er Holly er en interessant karakter. Hun er en stærk, selvstændig og atypisk amerikansk kvinde for sin tid. Men desværre virker hun fjern og vi når som læse aldrig at komme tæt nok på, til rigtig at komme under huden på hende. Dette er muligvis et bevidst valg fra Capote side, da hendes personlighed er flyvsk og spontan. Hun er bange for at binde sig og lade folk komme for tæt på. 

"Men man kan ikke skænke sit hjerte til vilde ting: Jo mere man gør det, jo stærkere bliver de. Indtil de er stærke nok til at løbe ud i skoven. Eller flyver op i et træ. Og så et højere træ. Og så himlen"

Selvom det var Hollys skyld jeg læste bogen, viste det sig faktisk at det slet ikke var det der fangede mig mest i bogen. Bogen indeholder nemlig også tre noveller: Blomsterhus, En diamantguitar og Et juleminde. Sidstnævnte var virkelig rørende og jeg sad med en klump i halsen da sidste side var vendt. Novellen handler om en mindre intelligent dame og en 6-årig drengs venskab. Den er virkelig smuk, men samtidig også barsk. Novellen er faktisk værd at købe hele bogen for, hvis du spørger mig. Hvis jeg skulle give den stjerner for sig selv ville den få seks skinnende af slagsen.


Truman Capote viser klart sit skrivetalent frem i både romanen og de tre noveller. Et talent som imponerede selv Karen Blixen, som skrev forordet dengang bogen blev oversat til dansk.  Forordet er også med i denne udgave. På trods af denne velskrevenhed blev jeg aldrig rigtig fanget af historien og dens karakterer.

fredag den 10. marts 2017

Vandring i Europa af Lis Nielsen

"Når man er vandrer, er det ikke målet for en vandring, 
der tæller, men i højere grad oplevelserne undervejs"
5/6 Stjerner
Undertitel: 22 spændende og uspolerede vandreturer
Sideantal: 160    Forlag: Muusmann    Bogen kan købes her

I en hektisk hverdag hvor slogannet ofte er "jo hurtigere, jo bedre," er det ofte kvantiteten frem for kvaliteten der kommer i fokus. Det handler ikke om hvordan vi når ting, men hvad vi når. Det er sjældent der er tid til at gå ned i gear og virkelig nyde nuet, uden at to-do listen sniger sig ind på en. 

Hvis du kan nikke ja til overstående beskrivelse er vandretur måske lige det du går og mangler. Her bliver alting sat i et andet lys og tempo. Man når ofte ikke mere end 4 km i timen, men tempoet gør at man til gengæld har tid til at nyde alle de små under verden byder på. Både hvad angår natur og kultur.  Men at vandre behøves ikke nødvendigvis blot at være et pusterum, det kan også gøres til en hel livstil. Lis Nielsen, som har skrevet "Vandring i Europa" har med hendes 30 års erfaring vandret Europa tyndt på kryds og tværs. Hun er præsident for Europas organiserede vandre (European Ramblers Association) og ved uden tvivl hvad hun snakker om når det kommer til at vandre. 

I hendes bog deler hun gavmildt ud af de tips og tricks hun har oparbejdet igennem års erfaring. Bogens kerne er naturligvis beskrivelserne af  22 ruter og fem vandreregioner. Ved hver rute er der 4-6 billeder, så man også har mulighed for at danne sig et visuelt billede af ruten.  Dertil kommer en faktaboks, med sværhedsgrad, kilometer, etapeforslag, hjemmesider, transport, samt anbefaling af guidebog og hjemmesider. Og selvfølgelig også et kort, hvor ruten er tegnet groft op. Bogen er super god at finde inspiration i og Lis Nielsen har formået at finde en række ruter der variere på både kultur og natur.   Der er ingen tvivl om at Lis Nielsen selv har været på alle de ruter hun beskriver. Det er ikke en journalist der gerne vil tjene penge på den nye vandre-trend og derfor har støbt en bog sammen ved hjælp af sparsomme erfaringer og  google. 

Hvis man er nybegynder er denne bog heltsikkert et rigtig godt sted at starte. Bogen kommer ind på træning, planlægning af turen, afmærkninger og andre nyttige ting. Samtidig er jeg også  sikker på at en mere garvet vandre også ville kunne finde inspiration i de mange ruter. 

mandag den 27. februar 2017

I bloggens tegn - Litterære links #7



Som den opmærksomme læse måske har bemærket er bloggen på det seneste blevet langt mere aktiv end tidligere, hvilket jeg er ret stolt over.  Men det er faktisk ikke kun her på bloggen jeg er blevet mere aktiv. Jeg har også bevæget mig ud på tre ny platforme.

Den første er måske ikke helt så ny og revolutionerende, men efter at min blog har været håbløst bagud på de sociale medier, har den langt om længe fået sin egen facebook-side. Det er lidt af en overvindelse at flytte bloggen over på en anderledes platform og jeg er rædselslagende for at ingen vil læse med derinde.  Men istedet for at lade det holde mig tilbage har jeg valgt at kaste mig ud i det og se om min fordom holder stik. Hvis du har lyst til at følge mig derinde finder du siden her.

Det andet projekt jeg er startet op på er en ny og spændende bogblog, som jeg har startet op med min højskole veninde Christina. Vi er begge helt vilde med litteratur og har tradition for at tage til bogforum sammen. Sidste gang besluttede vi os for at det kunne være en sjov ide at starte et fælles bogprojekt op som en ekstra god måde at holde kontakten på og sådan blev bogbloggen Bogkollektivet til. Hver måned uploader vi hver især en anmeldelse. Anmeldelserne er alle struktureret omkring fire grundspørgsmål, et udvalgt citat, faktuelle oplysninger og en lille bonus.  Jeg er selv ret begejstret for projektet og håber at også bliver det.

Det sidste nye for bloggen og mit vedkommende er at jeg har sagt ja til at deltage i et bogblogger event der afholdes af Esbjerg bibliotek. Eventet er for alle der ønsker at vide mere om bogbloggerverden. Udover mig deltager to andre blogger, nemlig  Majbrit fra Bøgernes labyrint og Amanda fra frk. Litteratur.   Til eventet vil der, udover en masse god bogsnak, også være lille forfriskning og goddie bag. Arrangement afholdes d. 16 marts kl. 17-19. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding. Du kan læse mere om eventet på facebook. (Du kan også læse et fint lille mini interview omkring yndlingslæseplads og inspirerende forfattere med mig der er lavet i forbindelse med arrangementet her.) Jeg glæder mig personligt super meget til at dele ud af min viden og kærlighed til bøger, samt at møde andre bog-entusiaster.