torsdag den 4. januar 2018

Ensomhedens filosofi af Lars Fr. H. Svendsen



"Meget af den tid, vi tilbringer i ensomhed, handler om vores forhold til andre, om hvordan vi bedst kan være i verden med dem. Vi er sociale dyr, også når vi vælger ensomheden.”
 3/6 Stjerner    Sideantal: 135   Forlag: Klim

Ensomhed er et af livets eksistentielle vilkår. Det er med andre ord noget som berører os alle. Men hvordan kan vi forstå ensomheden? Hvorfor er nogle mere ensomme end andre? Og kan det passe at ensomheden alene en negativ størrelse? Disse spørgsmål kan du bl.a. finde svar på i Lars Fr. H: Svendsen nye bog Ensomhedens filosofi. 

Bogen er skrevet meget videnskabelig og kan derfor godt virke en smule tør.  Man skal have en på forhånd given interesse i emnet, da der ikke er gjort meget ud af at gøre det spændende. Til gengæld er præsentere bogen pålidelig og relevant information om ensomheden. Den kommer ind på hvordan forskellige kunstner har haft det med ensomheden, hvilke personlighedstræk, som det empirisk kan bevises, at den ensomste del af befolkningen besidder, sammenhæng mellem ensomhed og tillid, den gode og den dårlige ensomhed mm. 

De ensomme er ikke mere eller mindre fysisk attraktive end den øvrige befolkning og er heller ikke mere eller mindre intelligente.

Man skal helt sikkert læse bogen for indholdet og den viden man kan få. Bogen indeholder nogle spændende og anderledes vinkler på ensomheden end dem vi møder i mainstreammedier. Fx hævder bogen at sociale medier kan true ensomheden, at mænd ikke er mere ensomme end kvinder og at ensomme ikke er mere alene end andre mennesker.


Et overraskende fund i flere studier er, at ensomheden stiger, når man har langt flere venner, end hvad man opfatter som ideelt.

Bogen afslutter med et kontroversielt kapitel omkring ensomhed og ansvar. Jeg vil afslutte denne anmeldelse med et citat fra dette kapitel: 

Du er ikke ansvarlig for at have en tilbøjelighed til at føle dig ensom, men du er ansvarlig for, hvordan du håndtere denne tilbøjelighed.

søndag den 31. december 2017

Den begravede kæmpe af Kazuo Ishiguro

For i dette samfund talte man sjældent om fortiden. Dermed mener jeg ikke, at det var tabu. Jeg mener, at den på en eller anden måde var svundet bort i en tåge, der var lige så tæt som den, der hang ind marsklandet. Det faldt ganske enkelt ikke disse landsbybeboere ind at tænke over fortiden - heller ikke den nære.




4/6 stjerner    Sideantal: 380    Forlag: Gyldendal

Bogen er sponsoreret af Bog&Ide. Du kan læse andre anmeldelser og købe bogen her. Du kan også læse mere om Kazuo Ishiguro på Bog&Ide's forfatterportræt af ham her

I dag er dette et fredens og bønnens sted, og dog behøver man ikke at lede særligt dybt for at finde blod og rædsel

"Den begravede kæmpe" har efterhånden været på min To Read liste i et par år, men da Kazou Ishiguro vandt nobelprisen i år, røg den et par trin frem på denne ellers endeløse liste og jeg fik endelig taget mig sammen til at få den læst, hvilket jeg er glad for.  Jeg har hørt at bogen adskiller sig en del fra Kazou Ishiguro øvrige forfatterskab, særligt genremæssigt, hvor den bevæger sig på grænsen til at være fantasi med drage og kæmper - men kun på grænsen. Kazou Ishiguro er nemlig kendt for at lege med genre og har bla. udtalt:

"Genre is basically a marketing label that's put on retrospectively by the book industry to help market books to certain demographics.”

Bogens handling udspiller sig i det 6 århundredes England. I en tid hvor der hersker fred mellem briterne og sakserne. Det er også en tid hvor en mystisk tåge har lagt sig over landet, som får folk til at glemme. De kan ikke længere huske de grusomme begivenheder der fandt sted før freden.  Vil sandheden om disse begivenheder føre til nye krige, eller er det muligt at skabe varig fred gennem sandheden? Scenarier sætter spørgsmålstegn ved hvilken rolle den kollektive hukommelse spiller i et samfund, særligt når oprindelsen til glemsomhedens tåge findes og romanens figurer stilles over for muligheden om at eliminere den.

Måske skammer gud sig så meget over os, over noget vi har gjort, at han ønsker at glemme. Og som den fremmede sagde til Ivor: når gud ikke vil huske, er det intet under, at vi ikke er istand til det

Romanen tager dog ikke bare fat i hukommelsens betydning på det store samfundsmæssige plan, men går også helt ned på det personlige plan. I romanen følger vi ægteparret Beatrice og Axl, som er draget ud for at finde deres søn. De husker hverken ham eller deres fortid sammen. De har ikke en fælles historie der forankre deres kærlighed - eller måske beskytter denne glemsel dem mod den skade de har gjort hinanden? For hvad med de svigt, jalousi og vrede der gemmer sig i deres fortid.

"Hvad skulle der være at frygte, fader? De følelser, som Axl og jeg i dag kan mærke for hinanden i vore hjerter, fortæller os, at den valgte vej ikke kan opbyde nogen farer for os, hvad end tågen måtte skjule lige nu. Det er ligesom en historie med en lykkelig slutning, hvor selv et barn ved bedre end at frygte alle omskiftelserne forinden. Axl og jeg vil gerne kunne mindes vores liv sammen, hvordan det end har formet sig, for det har været os kært.” ”

Romanen sætter i den grad spørgsmålstegn ved hvornår vi skal huske fortiden og hvornår bør vi glemme den? Kazuo Ishiguro formår i denne bog at skrive om et stort og vigtigt emne på en meget stille og nedtonet facon, som i den grad har fascineret mig.


Tilgiv mig, gode frue. Denne egn vækker ganske mange minder til live, men hvert af dem ligner mest af alt en hvileløs spurv, som jeg godt ved kan forsvinde bort i brisen, hvert øjeblik det skal være

mandag den 18. december 2017

Friluftsliv - fra drøm til virkelighed

“Potentialet for en fantastisk naturoplevelse findes overalt.”
5/6 stjerner    Sideantal: 376   Forlag: Outdoor Consult
Forfattere: Flemmening Østergaard, Jens Bursell, Thomas Johansen, 
Asmus Nørreslet, Erik Hein, Mikkel Jungersen & Niels Overgaard Blok
Bogen er sponsoreret af Bog&Ide. Du kan læse mere om bogen her.

Jeg har hørt bogen "Friluftsliv - Fra drøm til virkelighed" blive refereret til, som biblen inden for friluftsliv. Det er noget af en påstand, men efter selv at have læst bogen, må jeg erkende at det ikke er helt ved siden af. Bogen behandler stort set alt hvad der har med friluftsliv at gøre. Man bliver helt imponeret over, hvordan det har kunne lade sig gøre, at få så meget viden klemt ned på blot 367 sider.  Der er både noget for nybegynderne og de mere hardcore friluftsliv entusiaster. 

“Man bør tilstræbe ikke at bære mere end 30-35% af sin egen kropsvægt.”

Bogen indeholder kapitler omkring emner som tur planlægning i Danmark, Norden og resten af verden, udstyr og beklædning, orientering med GPS, kort og kompas, vandring og sikkerhed, friluftsliv i forskellige årstider, hvordan man får en god tur sammen med andre, båltænding, madlavning, sankning osv.  Bogen indeholder også adskilte introduktions og inspirations kapitler omkring forskellige friluftslivsdiscipliner (kajak, cykling, ski, klatring, jagt, fiskeri, gletsjervandring). Selvom bogens kapitler er meget fyldestgørende i deres beskrivelser, afsluttes hvert kapitler med en liste med bøger og hjemmesider, hvor man kan læse mere om emnet hvis man er interesseret. 

“En af de fantastiske ting ved naturen er, at man ikke behøver at vide noget for at kunne nyde den. Lidt naturkendskab skader dog ikke, og som med så mange andre ting i livet: jo mere man sætter sig ind i tingene, desto mere interessante bliver de.”

Bogen har også givet mig et overblik over hvilke muligheder der findes for udstyr og turoplevelser.  Den har vist mig en masse praktiske færdigheder, som det ville have taget mig meget langtid at finde frem til på egen hånd. Den indeholder fede og brugbare oversigter over ting som fx hvor hurtig man kan regne med at bevæge sig i forskellige typer terræn alt efter opbakningsbelastning, pakkelister til vinter og sommerture, proviantskemaer til at udregne madforbrug osv.

“Ligegyldigt hvor langt, der flygtes fra den civiliserede dagligdag, er beskidte gryder og snaskede tallerkner en af de få ting, man sjældent slipper for.” 

Til tider kan nogle af kapitlerne blive lidt tekniske og nørdede, særligt det omkring udstyr og beklædning (i hvert fald ifølge mig - men det handler jo om hvad man selv synes er interessant). Men så kan man jo bare skippe et par afsnit og bladre hen til det man synes er spændende -  måske vende tilbage, hvis det bliver relevant for en tur man skal på. På den måde fungerer bogen som et praktisk opslagsværk. 

“Grundig planlægning er det første og bedste skridt i retningen af en vellykket tur. I første omgang drejer det sig primært om at lade sig inspirere(..)”

Noget af det bedste ved bogen er efter min mening dens mange fantastiske billeder fra diverse friluftsture. Det er virkelig noget der giver en lyst til at pakke tasken og tage afsted med det samme.

onsdag den 13. december 2017

Nordisk mytologi af Neil Gaiman

“Før begyndelsen var der ingenting - ingen jord, ingen himmel, ingen stjerner: 
kun den uformelige tågeverden og den altid brændende ildverden.”
4/6 Stjerner    Sideantal: 269     Forlag: Modtryk

Jeg vil starte denne anmeldelse med at gå til bekendelse og indrømme, at jeg ikke tidligere har læst noget af Neil Gaiman. Jeg kan derfor ikke sammenligne "Nordisk Mytologi" med hans øvrige forfatterskab, men jeg ved at han har hentet inspiration i den nordiske mytologi til flere af hans tidligere bøger. Da jeg selv er fascineret af emnet og kun har hørt positivt om Neil Gaimans forfatterskab, var jeg ikke i tvivl om at jeg måtte læse "Nordisk mytologi."

Bogen består af 15 små historier, hvor læseren primært møder Thor, Odin og Loke i hovedrollerne. Antologien starter med skabelsesberetningen og afslutter med Ragnarok. På den måde kommer det til at være en fin sløjfe om de øvrige fortællinger. Neil Gainam har i sit udvalg af historier taget udgangspunkt i Snorri Sturlasons Edda og forsøgt at holde sig så tæt op af originalerne som muligt. Som han selv skriver i indledningen.

"Jeg har forsøgt, så godt jeg kunne, at fortælle disse myter og historier så korrekte, som jeg kunne og så interessante, som jeg var i stand til."

Personligt havde jeg måske ventet en lidt mere litterær fortolkning, men Neil Gaiman levere i stedet en meget let forståelig og letfordøjelig udgave af den nordiske mytologi, hvor han gøre fortællingerne underholdende, flydende og til tider endda humoristiske. Jeg forestiller mig at bogen godt kunne blive et hit bland folkeskoleelever på de mellemste og øverste trin (hint, hint. En god julegaveide, hvis du mangler en). 

Har i nogensinde tænkt over, hvor digter kunsten kommer fra? Hvorfra kommer de sange, vi synger, og de historier, vi fortæller?

Det var underholdende at få lov at besøge de nordiske mytologis univers. At høre om de ni verdner, asketræet Yggdrasil, historien om hvordan Odin skaffede guderne Skjaldemjøden, hvordan Thor fik sin hammer og hvordan den blev stålet igen osv. De fleste af fortællingerne var glædelige gensyn. Gaiman har nemlig fortolket de kendte fortællinger og er derfor en rigtig god introduktionsbog.  Jeg kunne forestille mig at bogen havde en helt anden nyhedsværdi, for de amerikanske læsere, som ikke på samme måde er velbevandret i den nordiske mytologi. Personlig kunne jeg godt have tænkt mig, at høre om de lidt mere ukendte myter. 

"De nordiske myter er historier fra et koldt sted med lange, lange vinternætter og endeløse sommerdage, myter fra et folk, der ikke helt stolede på eller kunne lide deres guder, selv om de respekterede og frygtede dem."

En af de ting der særligt fængede mig var Gaimans evne til at vise de nordiske guders sammensatte karakterer. Hvordan de hverken kun er gode eller onde, men er spejle vi som mennesker kan spejle os i og lære af.

Så nu ved i hvordan guderne fik deres største skatte. Det var Lokes skyld. Selv Thors hammer var Lokes skyld. Sådan var det nemlig med Loke. Man kunne ikke holde ham ud, selv når man satte allermest pris på ham, og man satte pris på ham, selv når man hadede ham allermest.

Der udover har hans også vævet lidt vikinge visdom ind i fortællingerne. F.eks: "De, som er tavse, siger sjældent noget forkert.” eller Der er ingen hæder uden fare.”


Jeg fik tilsendt bogen i den fineste indpakning af forlaget. Er det ikke yndigt!

lørdag den 9. december 2017

Historie om et ægteskab af Geir Gulliksen

“Den som bliver forladt, bliver hjælpeløst bundet til den som forlader.”
Stjerner: 6/6     Sideantal: 183     Forlag: C&K


“Vi var en dårlig historie, som langsomt, ligesom umærkeligt blev til en god historie, efterhånden som årene gik og vores kærlighed blev det eneste som tilsyneladende havde eksisteret i vores liv(..)”

Historien om et ægteskab er historien om Jon og Timmys kærlighed. En kærlighed den opstod og blæste alt omkuld på sin vej. En kærlighed der ødelagde tidligere ægteskab, brød lægepli og skilte en far fra sin datter. Men det er ikke her historien begynder. Den begynder langt tid efter. Den begynder 
først efter at ægteskabet er gået i stykker.  Her fortælles den i retrospektiv af John. John som er blevet forladt til fordel for en anden. Jon som prøver at forstå hvad der gik galt og ødelagde deres kærlighed. 

“Det måtte være kærlighed, hvad skulle det ellers være? Og det måtte være stor kærlighed, en usædvanlig stor og altomfattende kærlighed, det måtte være en nærhed og et fællesskab og en tiltrækning mellem os der var ud over det sædvanlige. Ellers ville det ikke være det værd, at jeg var blevet skilt fra mit barn, så jeg pludselig ikke kunne se hende mere end hver anden uge (..) Hvordan skulle jeg kunne forklare dette svigt for mig selv og for min datter når hun blev voksen, hvis ikke denne omvæltning der var sket i vores liv, var sket på grund af en usædvanlig stor og omvæltende kærlighed

Der ligger et stort pres på kærligheden mellem Jon og Timmy. Den skal være noget særligt og specielt. Den skal være det hele værd. Samtidig skal den skille dem fra alle andre. Gøre dem til noget særlig og ophævet over de gængse kønsroller og restriktioner. Men mens Jon laver mad, læser Simone De Beauvoir og opfordre Timmy til at have en affære ligesom mænd har gjort i århundrede, går det galt og ægteskabet knækker.

Det er en bog der virkelig kommer under huden på en, fordi den tager fat i vigtige og eksistentielle spørgsmål omkring kærlighed, magt og kønsroller. Den undersøger hvordan disse tre ting spiller ind over hinanden og er ikke bange for at gå ud hvor det bliver farligt, pinligt eller gør lidt ondt. Til tider havde jeg lyst til at kyle bogen ind i vægen af frustration over Jon, så forbandet velkomponeret var den.


“Jeg ville dele mig selv med hende, jeg ville væk fra mig selv, jeg kunne ikke tage ansvar for alt i mig selv, ikke alene.” (..) “Jeg levede mig ind i hende, jeg gemte mig i hendes eksistens, som også var min fordi jeg var gift med hende og havde givet mig til hende.”

Samtidig er bogen også enormt velskrevet og gennemtænkt. En så simpelting som kælenavnet til Timmys elsker; Handsken, referere til den norske sædelighedsfejde i 1800-tallet og Bjørnstjerne Bjørnsons roman "En Handske". Den fortjener til fulde sin nominering til nordiskråds litteraturpris i 2015 hvis du spørger mig.

“Det blev en lang samtale, den varede i næsten tyve år.”

fredag den 24. november 2017

Havbogen af Morten A.Strøksnes

“Intet er så rumligt som Havet, intet så tålmodigt.”
"Havet ruller stille og tålmodigt videre,
som det har gjort det før os, og vil gøre længe efter at vi er borte.«.


Stjerner: 5/6      Sideantal: 394     Forlag: Don Max
Undertitel: Eller kunsten at fange en kæmpehaj 
fra en gummibåd på et stort hav gennem fire årstider.


“Om vi så havde dumpet hele Himalaya ned på de største dybder, ville der kun komme et stort plask, før bjergkæden sank og forsvandt sporløst. “


Havet er enormt fascinerende. Jeg kan blive helt hypnotiseret af at stirre ud i det mørke dyb og følge dets rytmiske bevægelser. Men havet var på mange måder ukendt land for mig - hvis man kan sige det. I den forstand at jeg hverken kendte biologien bag eller den kultur der omslutter den. Heldigvis har Morten A. Strøknes bog "Havbogen" gjort bod på dette. Da jeg læste bogen måtte jeg flere gange tage mig selv i forbavselse over hvor vild den verden vi lever i faktisk er. 


“For knap fem hundrede millioner år siden kredsede jorden betydeligt hurtigere rundt om sin egen akse end nu, og månen var tættere på. Dagen varede 21 timer. og der var 417 dage i et år. På det tidspunkt var der fornyeligt opstået ilt nok til, at noget kunne brænde. Fem hundrede millioner år - før Kristus altså.”


Havbogen er en finurlig størrelse. Det er det hvad man genremæssigt kalder creative non fiction, eller "den fortællende fagbog". Bogen har en række skønlitterær træk, med et autentisk forfatterjeg i centrum. Indimellem denne skønlitterære ramme er der skabt et net af  hvad der normalt anses som fagbogsstof. I Havbogens tilfælde består dette net både af  naturvidenskabeligt og kulturhistorisk fagstof, der er formidlet med en lun humor og smittende fascination. 


“Torsken og olieselskaberne kan egentlig lide den samme ting: plankton. Mens torsken spiser den frisk fra havet, foretrækker olieselskaberne, at den er blevet to hundred millioner år gammel og omdannet til en klistret, sort substans.”


Bogen tager i flere passager nærmest form af et essay, hvor det er menneskets og dets forhold til naturen der er et af de helt store emner. Pointen er ikke til at tage fejl af, eller er den? Vi har som mennesker underlagt naturen vores ønsker og behov - eller måske er dette i virkeligheden er en illusion, for  ”Havet klare sig fint uden os. Vi klare os ikke uden det.”. Bogen er dog meget mere end den klassiske menneske vs. natur modstillingen. Og det undrer mig ikke at rettighederne til den er solgt til 21 forskellige sprog, den røre nemlig ved noget almengyldigt.


“Landskabet er ikke foran mig, som noget jeg skal passere igennem og lægger bag mig. Det er omkring mig, det er et stærkt her i den fysiske strøm ud for Skrova fyr, langt fra den informationsstrøm vi normalt flyder i.


tirsdag den 21. november 2017

Hvor herligt at være her af Marie Darrieussecq

"Hun har været her. På Jorden og i sit hus.”
4/6 stjerner  Sideantal: 160    Forlag: Tiderne skifter

Måske kender du allerede den tyske maler Paula Modersohn Becker? Hvis ikke er er Marie Darrieussecq roman "Hvor herligt at være her" et godt sted at møde hende. Becker blev født i 1876, og døde allerede 31 år efter i 1907.  I løbet af blot 14 år nåede hun at male over 700 malerier, hvoraf flere i dag har klassikerstatus. I sin samtid var hendes kunst vovet. Hun var en af de første kvinder der malede nøgenportrætter og hendes udtryk var utraditionelt.  I 1930'erne blev hendes kunst dømt som værende "degenereret" af nazisterne.  Også i privat var hun helt sin egen og lod sig ikke pinde af samfundet forventninger om at skulle spille den gode og hengivende hustru og datter. Faktisk lever hun flere år adskilt fra hendes ægtemand, maleren Otto Modersohn.

”Jeg er ikke Modersohn, og jeg er heller ikke længere Paula Becker. Jeg er Mig, og det håber jeg at blive mere og mere.”

I Romanen tager Marie Darrieussecq udgangspunkt i aula Modersohn Becker dagbogsnotater og mange brevvekslinger. Det mærkes hurtig at bogen er skrevet på et enormt Bogen er velresearchet grundlag. Særligt forholdet til og brev udvekslingen med digteren Raine Maria Rilke fylder i bogen. Efter Paula's død skriver han digtet Requim for a Friend

”At sige, at en ung pige på tyve år var taget til Paris for at studere på kunstakademiet, var det samme som at sige, at hun var tabt for evigt” (Kathleen Kennet, citeret i bogen, 1900)

Som Marie Darrieussecq selv gør opmærksom på i hendes bog, så skriver hun ”(...)denne historier, der ikke er Paula M. Beckers liv, som hun levede det, men som jeg opfattede det et århundrede senere, sporene efter det.” Bogen bære også ind på hendes egen opdagelse og fascination af Becker og betragtninger omkring hendes levetid.

”Jeg vidste ikke, at jeg savnede hende”

Selve stilen bogen er skrevet i i små korte fragment stykker- ligesom vi kun har adgang brudstykker af Paula M. Becker liv. De brudstykker der er tilbage. Selve sproget er sansende og intens, ligesom Marie Darrieussecq opfattelse af Paula M. Beckers liv.  På den måde passer stilen enormt godt til bogen, særligt da den leger med livets flygtighed som et af dens hovedtemaer, men personligt er det en stil jeg selv hurtig køre træt i. Heldigvis når det ikke at blive et problem på bogens små 160 sider. Bogen er hurtig læst, men enkle passager kommer under huden på en. 

”Forsvundne kroppe. Kroppe, der er blevet til aske. Deres stærke lyser og sande lidenskab forstøvet.”

For nyligt er Paula M. Beckers liv blevet filmatiseret. Du kan se traileren her.

”Alle de mennesker på malerierne; de har været her. Levede liv, der krydsede hinanden. Hun har givet dem noget, og de har givet hende noget. ”